277 / 502
Skolen.
267
Præstepenge hos de tydske Indbyggere, men meget mere at
tale og søge hans Bedste, og han lovede ingen at ville be
tjene, førend de havde været hos Hr. Rasmus og var blevne
indskrevne i Kirkebogen. Hr. Rasmus lovede at søge Hr.
Mathiases Bedste og lade ham betjene alt, hvad der skulde
ske paa tydsk, om Folkene ellers begærede hans Tjeneste og
han ikke var „occuperet“ andensteds.
Ingen af dem vilde
tvinge nogen enten til Froprædiken eller Højmesse.
Hvad der blev givet af Livgarden, udenfor Skriftepenge,
der gaves Hr. Mathias, skulde deles mellem begge, hvem af
dem der end besørgede Tjenesten. 2 Aar efter brød Striden
ud paany og endtes først ved Hildebrandts Død *).
Da Kirken ikke var skikket til at have Begravelser
indenfor sine Mure, skede der ofte Fritagelser for For
pligtelsen til at begraves ved sin Sognekirke, dog imod at
yde Kirken paa Kristianshavn, hvad der tilkom den.
Saa
ledes fik Borgmester Jakob Madsen 1647 og Johan Johansen
1649 kgl. Tilladelse til at have Begravelsesplads i Holmens
Kirke, ligesom Jean de Clerque, der bode ved Børsen, 1648
fik Skøde paa et Stolestade i samme Kirke for sin Hustru2).
Samtidig med Kirken indrettedes ogsaa en S k o l e , ikke
hvad vi kalder en Almueskole, men nærmest en Kirkeskole
og halv Latinskole. Den første Lærer Dines Sørensen eller,
som han kaldes paa sin Latin i Kaldsbrevet, Dionysius Seve-
rini Hafniensis, blev kaldet 20. Nov. 1640 af Lensmanden
Niels Trolle. Han skulde hver Søn- og Helligdag baade ved
Højmesse og Aftensang, hver Fredag ved begge Messer, begge
Bededags Prædikener og ellers altid, naar der holdtes Prædiken
og skulde synges, enten i egen Person eller i lovligt F or
fald ved en anden bestyre Sangen, saa aldeles ingen Uskikke-
lighed blev begaaet.
Han skulde antage sig Ungdommens
l) Se Ny kirkehist. Saml. III 154— 58. Bloch Suhr, Vor Frelsers
Kirkes og Gejstligheds Historie S. 1— 23. K. D. III 628— 30.
2) K. D. III 288, 294, 312.