274 / 502
264
De første Sognepræster.
sideordnede Præster ved samme Kirke gav Anledning til
megen forargelig Strid. Frederik III tænkte ogsaa paa Op
førelse af en særlig tydsk Kirke, idet han 1662
paalagde
en
ugenlig Afgift af et Theater til en saadan Kirkes Bygning,
men en saadan. kom først til Udførelse henved 100 Aar
efter 1).
Mag. Erik Bredal blev 1643 Biskop i Tronhjem, og
22. Jan. 1643 kaldte Kongen Niels Augesen, hidtil Sogne
præst i Varberg i Ilalland. Efter ham kom Rasmus Byssing,
der hidtil havde været Præst ved den tydske Menighed2).
Rasmus Ryssing fra Haderslev var 3. Nov. 1654 bleven
ordineret som tydsk Præst og havde ikke altid haft god
Forstaaelse med sin danske Kollega, Saaledes fik Biskoppen
28. Avg. 1656 kgl. Befaling om at tilholde ham at forholde
sig rolig og fredsommelig mod sin Sognepræst3).
Hr. Rasmus Byssing kaldtes til Sognepræst af Kongen
21. Sept. 1659, men denne Kaldelse var ikke efter Borger
skabets Ønske.
Der er bevaret et Brev fra 2 Rodemestre
til Magistraten af 9. Okt. 1659, hvori de klager over deres
egen Møje og Besværing og over at en stor Del Indbyggere
var misfornøjede med ikke at faa Svar paa en Supplik om
selv at maatte kalde Præst, hvorfor de mente, at Byens
Privilegier var svækkede, andre truede med at forlade Staden,
naar Portene var blevne aabnede og Belejringen hævet, ti de
nød intet godt for deres Møje, og de opsætsige nød bedst
Fred; som Følge heraf søgte de 2 Rodemestre om Fritagelse
for deres Tjeneste.
Dagen efter indgav 3 Medlemmer af Magistraten, Jens
Sørensen, Hans Sørensen og Hans Johansen, et Andragende
til Kongen, at Kaldsretten var lovet Indbyggerne, men da
nogle havde hørt, at den tydske Kapellan vilde indtrænge
sig i Kaldet, havde den største Del af de danske Ind
byggere overgivet Magistraten en Ansøgning til Kongen. Det
’) K. D. III 571.
2) K. D. III 243, 493— 94.
3) K. D. V 403.