273 / 502
De første Sognepræster.
263
lians Offer.
Derimod blev Klokkeren fri for at indkræve
Degnepenge, men Skolemesteren skulde selv indkræve dem
8
Dage, førend Klokkeren begyndte at indkræve Klokker-
penge.
Med Hensyn til Skolepenge skulde Skolemesteren
tage de 2 Dele og Klokkeren en Del.
Naar alle Klokkerne ringede for Lig, skulde der gives
8
Mk., for 2 Klokker
6
Mk., men naar der ringedes alene
med de 2 smaa, 4 Mk., af hvilke Skolemesteren fik det
halve, Klokkeren
x/4
og Skolen x/ 4.
Endelig underhandledes der om Helligbrøde „paa det
flittigste at straffe hvis Arbejd og „Trælle“ der gøres og
drives om Søndagen, Festdage og Bededage, medens Guds
tjeneste forrettes, saasom Guds Ord og kgl. Majestæts For
ordninger sligt udtrykkøligen og alvorligen befaler“ .
Den første S o g n e p r æ s t , der beskikkedes, var Mag.
Erik Bredal, der hidtil havde været Rektor ved Latinskolen
i Nykøbing paa Falster; han kaldedes af Kongen 9. Jan.
1640 baade til dansk og tydsk Sognepræst, idet han fra
Kl.
6
—
8
om Søndagen, Fredagen og alle Festdage skulde
prædike-paa tysk, men fra
8
— 10 paa dansk. Kongen vilde
give ham Skibspræsts Løn, nemlig 170 Kurantdaler, indtil
Byen tiltog saa meget, at den selv kunde underholde en
Sognepræst. Samtidig befalede Kongen Biskoppen at lade en
Student prædike paa dansk hver Onsdag Morgen og til Aften
sang paa alle Søn- og Festdage, da det vilde falde Sogne
præsten for tungt alene at forrette hele Tjenesten; en saadan
Student skulde da have fortrinlig Adgang til Præstekald.
Det varede imidlertid ikke ret længe, inden Gudstjenesten
ordnedes paa en anden Maade, ti 1641 blev den 26aarige
Mathias Vincke fra Meklenborg ordineret til særlig tydsk
Sognepræst; en stor Del af Indbyggerne var nemlig Tydskere
og Hollændere, der formodenlig ikke var tilfredse med Præ
diken af en danskfødt Mand, men denne Ansættelse af 2
x) K. D. III 209. V 221— 22.