276 / 502
266
Strid mellem Præsterne.
nu selv meget mod sit Ønske en dansk Kapellan beskikket
1660, der lønnedes af Menigheden1), men da der samme Aar
ansattes en tydsk Præst, blev Kapellanen igon afskaffet 1663,
og først 1683 fik Mag. Rasmus Byssing en
personel
Kapellan,
som han selv skulde lønne.
Den tydske Præst, der kaldtes i Somren 1660 af den
tydske Menighed, var Mathias Hildebrandt, der tillige var
Præst i Ny Hollænderby (Frederiksberg), og han fik Kongens
Stadfæstelse paa den Betingelse, at Menigheden selv lønnede
ham. Han blev 1663 tillige Præst for Garden og er altsaa
Kjøbenhavns ældste Garnisonspræst. Det er derfor, det 24.
Dec. 1667 blev befalet, at Gardernes Standarter skulde op
hænges i Kristianshavns Kirke, naar nogen af dem afgik ved
Døden.
Grunden til Stridighederne laa i, at der ikke fra først
af var afstukket visse Grænser for enhver Præsts Myndighed;
den danske Præst betragtede den tydske som sin Kapellan,
og den tydske, der var selvstændig kaldet af den tydske
Menighed, vilde ikke underordne sig. Indtægterne, der var
knappe paa begge Sider, var det vanskeligt at enes om.
Efter megen Strid forligedes begge Parterne ved Biskoppens
Mellemkomst 2. Maj 1665 om følgende Punkter:
Enhver beholdt den Tjeneste, han hidtil havde haft, men
da Mathias Hildebrandt ikke gjorde Tjeneste ved Højmessen
paa Grund af sit Embede i Ny Hollænderby, lovede han at
hjælpe Sognepræsten i andre Maader med saa god en Vilje, som
naar han selv i Trang kunde begære hans Hjælp. Med Hensyn
til Accidenser skulde Hr. Rasmus Byssing have dem, der
faldt ved Højmesse, og Hr. Mathias dem, der faldt ved Fro
prædiken, undtagen naar ved Brudevielse den ene Person
var dansk og den anden tydsk. da skulde Ofret deles. Da
alle i Sognet burde erkende Hr. Rasmus for deres Sogne
præst, lovede Hr. Mathias ikke at hindre ham i Offer og
0 K. D. V 718.