69 / 502
60
Helligaands Kirke.
gammel den oprindelig e r *); dog er det sandsynligt, at den
er lige saa gammel som Hospitalet, altsaa fra omtrent Aar
1300, men af det oprindelige er der næppe meget tilbage2).
Da Hospitalet i Aaret 1530 blev en verdslig Stiftelse under
Magistraten, havde man ikke Brug for Kirken som Tilbehør
til dette, og den er formodenlig allerede fra Foraaret
samme Aar taget i Brug af en af Stadens 4 evangeliske
Prædikanter, ligesom der under Herredagen samme Sommer
prædikedes i den 2 Gange daglig.
Siden 1530 har den
saaledes været evangelisk Kirke, og da Omordningen af
Kirkevæsenet foregik 1537, blev den en af d e '3 Sognekirker.
Ved denne Lejlighed blev den løst fra enhver Forbindelse
med Hospitalet, men Døren ind til Sygestuen, det nuværende
Begravelseskapel, blev dog ved at b estaa, indtil Børnehuset
1606 blev indrettet i de gamle Ilospitalsbygninger, da den
blev tilmuret og Døbefonten stillet foran.
Kirken laa ikke som nu frit ud til Vimmelskaftet, men
her var 1528 indtaget et stort Stykke af Gaden til Be
byggelse, først med Boder, men disse blev efterhaanden til
større Gaarde, der dog bevarede Navnet Stenboderne3), indtil
Ildebranden 1728 igen gengav Gaden dens oprindelige Bredde.
Den ene Adgang til Kirken var fra Lille Helliggest-
stræde, der ikke oprindelig var almindelig Færdselsvej.
Saaledes siges 1546 den østre Hjørnegaard mellem dette og
*) Se Første Del S. 175, 181—82.
Anden Del S. 106 og 108.
Tredie Del S. 4. Om hele Kirkens Historie kan ventelig snart
imødeses et større Værk med Text af Dr. Mollerup.
2) Den
Stil, hvori det nuværende Begravelseskapel er opført, tyder
paa, at dette maa stamme* fra Hospitalets ældste Tid. Naar
man sammenligner denne Bygning med de Tegninger af de
2
gamle Klosterkirker i Dargun og Colbaz i Nordtydskland, der
er meddelte af Prof. J. Kornerup i Aarbøger for nord. Oldk.
1881 S. 8 og 24, vil man finde saa stor Lighed, at det er
tydeligt, at Begravelseskapellet ikke kan være særdeles mange
Aar yngre end disse, der er opførte i det 13. Aarh. 3) Første
Del S. 144.