70 / 502
Helligaands Kirke.
61
Amagertorv at ligge op til Helliggesthus Kirkes sydøsterste
R is t1); her var altsaa paa den Tid en Port med en Rist
som sædvanlig paa Kirkegaarde.
Den anden Adgang til
Kirken maa have været gennem en Port i Stenboderne ved
Siden af det lille Stræde, hvortil man kom gennem Porten
i den danske Skole og som gik langs med den Mur, der
skilte Kirken og Klostret fra Naboejendommene. Paa dette
Sted har der været en P o rt, ti det er berettet, at den
senere Raadmand Thomas Lorck 1612 opførte den „vestre
Kirkegaardsport“ af hugne Sten og forsynet med hans Navn
og Mærke.
Kirkegaarden har været meget lille ; den om
fattede kun Grunden mellem Kirken og de nævnte Stenboder
og den Strækning, der laa østen for Kirken og østen for
det H us, der gik fra Sakristiet op imod den nuværende
Arbejderbank.
Derimod bevaredes Firkanten mellem dette
sidste Hus, Begravelseskapellet og Kirken endnu længe som
Urtegaard for Hospitalet, og det var først, da Børnehuset
blev indrettet her, at Urtegaarden ved Skøde af 24. Okt.
1607 tilfaldt Kirken som Begravelsesplads, eftersom mange
Sognemænd havde beklaget sig over at „deres Kirkegaard
skal være saa ganske snæver og eng og udi den sidste
Pestilenses Tid, her udi Byen grasserede, saa forgravet, saa
at de har ganske ringe Plads til de Døde at begrave, der
udi Sognet dør og udi Herren hensover“. Kongen tillod nu,
at der i Urtegaarden maatte begraves Afdøde fra Sognet,
dog med visse Forsigtighedsregler under Smitsoter for Bør
nenes Skyld i Børnehuset2). Den lille Grund vesten for Be
gravelseskapellet købte Kirken først 1654 3). Derimod led Kir
kens Omraade en Del Indskrænkning, da Lille Helliggeststræde
blev Gade, hvilket næppe er sket førend i den senere Del af
Kristian IY’s Regering, maaske først efter 1650, da Kirken ved
Børnehusets Ophævelse kom i Besiddelse af den Bygning,
der i sin Tid havde været det lille Helliggesthus og som gik
')
K. D. I 405. a) Tredie Del S. 378. K. D. I 547—48. 3) Tredie
Del S. 329.