71 / 502
62
Helligaands Kirke.
fra Sakristiet op mod Arbejderbanken, hvilken Bygning blev
nedbrudt *til Kirkegaardens Udvidelse1). Herved har Kirken
kunnet undvære hvad der gik tabt ved Anlægget af Strædet,
der nu kunde forbinde Løvstræde med Amagertorv, efterat
Tugthusporten havde ophørt at være en privat Indkørsel.
Det er saaledes kun lidt efter lidt, at Kirken er kommen
til at blive Ejer af de Grunde, der omgiver den, og som i
den katholske Tid havde tilhørt det gamle Hospital, hvis
Kirke den var.
Kirken havde som taarnløs ikke noget fremtrædende
Ydre og kunde paa Grund af de nævnte Stenboder ikke
rigtig træde frem for Øjet. Det var derfor en god Gærning,
som Kristoffer Valkendorf fik sat i Værk, da han 1582 paa
lagde Kirkeværgerne at lade opbygge et Taarn, hvortil han
selv gav baade Penge, Kalk og Sten.
Da Stadens rigeste
Købmænd bode i Sognet, har Menigheden formodenlig selv
kunnet udrede Udgiften til denne kostbare Bygning, ti vi
hører ikke, som ved den samtidige Opførelse af S. Nikolaj
Kirkes Taarn, Tale om Vanskeligheder2).
Dog bevilgede
Kongen Sognemændene 1593 Tømmer fra Norge til Spiret
paa Taarnet.3), og næste Aar i Juli Maaned blev det
færdigt, ti i Spirets runde Kugle, der stod paa en Jærn-
stang, og som blev nedtaget 1671 forat repareres, var føl
gende Indskrift: Anno Christianeæ epochæ MDXCIV, ab
inauguratione Christiani IV X, pastore ecclesiæ huius Jona
Jacobi Venusino, adilibus vero Severino Andreæ f. et Henrico
Rogentino, mense Qvintili summa manus huic operi imposita
est. Man benyttede sikkert endnu Klokkestabel, da det
Lynnedslag, der 2. Febr. 1585 slog ned i Vor Frue Kirkes
Taarn, revnede Kirkens største Klokke i 4 Dele4). En ny
') Tredie Del S. 388. Naar der 1635 tales om 2 Stræder til
Børnehuset (K. D. III 164) er det ene Løvstræde eller snarest
Graabrødrestræde.
2) 1583 gav Sognemændene saaledes til
Taarnet 226 Rdl. samt Tømmer, Kalk og Sten (Hofm. Fund.
IX 213). 3) Norske Rigreg. III 272. 4) Rørdams Monumenta
I 654.