77 / 502
68
S. Nikolaj Kirke.
Legemers hæderlig Hvilested og Sovekammer med Kirkens
Middel købt og tilforhandlet.
Kirken havde sikkert et saadant Begravelseskapel haardt
nødig, ti den var vistnok aldeles overfyldt med Begravelser.
Det er nok ved denne Lejlighed, at Hvælvingerne er an
bragte, ti disse har næppe været her i Tugthusets Tid.
P r æ s t e g a a r d e n var i det gamle Graabrødre Klosters
Bygninger 1547 og 15811), men 1619 købte Kirken Steffen
Brahes Gaard til Præsteresidens. Det var formodenlig alle
rede da Sparekassens nuværende Gaard i Niels Hemmingsens-
gade (Tugthusporten), men Grunden var da saa stor, at den
gik helt til Løvstræde. Dog er der det mærkelige derved,
at i Skødet paa Tugthuset 1650 2) nævnes her ikke Præste-.
residensen, men Jørgen Brahes Grund; dog var Præste-
gaarden da maaske kun et Stykke deraf og siden er det
hele købt.
Kapellanbolig var oprindelig Nr. 13 paa Graabrødretorv,
hvor den var 16353), men her bode Organisten allerede
1650 og 1661 bode den ene Kapellan i Klosterstræde, nu
Nr. 12 og Nr. 34 i Yalkendorfsgade, den anden i Tugthus-
porten, hvor Gaarden efter 1728 blev udlagt til at danne
den Gade, der hed Kokkegade, nu den Del af Valkendorfs
Gade, der støder op til Kirkegaarden; denne Bolig kan dog
først være taget i Brug efter 1650, da den førend den Tid
har været en Del af Tugthuset.
Til Kapellanerne testamenteredes 1655 200 Rdl. af
Apotheker Esaias Fleischer og 100 Rdl. af Maren Surbek
Henrik Berners Enke.
S. N i k o l a j K i r k e . Paa Reformationstiden var S. Ni
kolaj Kirke af en ikke uanselig Størrelse, den havde 2 Ka
peller og et Spir midt over Skibet.
I sit Indre var den
mørk , idet de gamle smaa Yinduer fra dens første Op-
1) K. D. I 415, 523. 2) K. D. III 325. 3) K. D. I 650.