83 / 502
74
S. Nikolaj Kirke.
imod Koret for den Pris, de kunde faa; de, som vilde bruge
smaa Stole fastgjorte ved andre Stole, enten paa Gulvet eller
i Gangen, skulde give 1/2 Rdl. Der skulde tages ny Fæste
breve paa Stolestaderne, enten man havde gamle Breve og
Hævd derpaa eller e j, og naar nogen Ihændehaver af saa-
danne døde, skulde Stolene igen tilfalde Kirken, dn det var
ubilligt at Fremmede, der bode udenfor Sognet, skulde til
egne sig saadan Arveret for ringe Køb; derimod skulde
Livsarvinger være' nærmest til at fæste deres Forældres
Stole. Det skulde ligeledes være forbudt Lejerne at afhænde
Stolestader til andre; og hvert fjerde Aar, regnet fra det
Aar, Stolene først blev fæstede, skulde der gives en Orts-
daler (1/4. Daler) til Kirken, og hvis denne ikke ydedes inden
det femte Aars Forløb, skulde Pladsen være forbrudt til
Kirken.
Yed den ny Restavrering efter Taarnets Nedstyrtning
1628 kom Kirken igen i Forlegenhed og der maatte paany
tys til at forhøje Afgiften af Stolestaderne. 6. Febr. 1630 *)
bestemte Kongen „eftersom forskrevne S. Nikolaj Kirke nu
uformodenlig er formedelst sin ny Opbygning og Reparation
inden og uden Kirken kommen udi stor Udgift, sammeledes
Kirkens Huse, som Kirkens Tjenere ibo, ere meget brøst-
fældige og fornøden at være i Tide at maa bygges, hvilket
hverken Kirkens Beholdning, ej heller godt Folks Liberalitet
og endnu overblevne Gaver skal kunne udstaa den store Be
kostning, som baade allerede anvendt er og nødvendig skal
anvendes“, at af hvert Stolestade, som Sognefolkene ejede
ud til Kirkegulvet, skulde gives 6 Rdl., ved Murene og i
Nørre Kapel 3 R d l., paa Pulpituret 1 Rdl. og af en Klap
eller Overslag
1/%
Rdl.; udensogns Folk skulde give det dob
belte.
Inden en Maaned efter offentlig Tillysning skulde
Ihændehaverne fremlægge deres Adkomstbreve paa Stole-
') K. D. m 94—95.