89 / 502
80
S. Klare Klosters Grund.
gade, den anden er Del af nuværende Nr. 1 i Admiralgade
paa Hjørnet af Vingaardsstræde; op til denne laa Organist-
boligen og Klokkerboligen, ogsaa en Del af Nr. 1.
1579
fik Sognepræsten M. Anders Mariager Brev
Kongetienden af Ilammer Sogn i Sæland, desuden havde
han om Aaret 15 Daler fra Slottet, „for Umage han har
med vort Folk“, foruden det samme aarlige Deputat fra Pro
vianthuset som de 2 andre Sognepræster1).
Kapellanen Hr. Hans Skaaning havde i nogle Aar 1564
og 1568 Kongetienden af Ølstykke Sogn. Kapellanen Hr.
Povl Andersen fik 1589 Brev paa Lyngby Korntiende og af
Provianthuset 1 Okse,
2
Svin, 3 Lam, 1 Fd. Smør, 1 Td.
Sild, 4 Yog Bergfisk, 1 Pd. Rug og 1 Pd. Malt aarlig2).
Den t y d s k e Me n i g h e d .
Nogen saadan fandtes ikke
i den katholske Tid, og da var det ej heller nødvendigt at
adskille den kristne Menighed efter Nationaliteter, idet Kirke
sproget var Latin.
Var de tydske Kjøbmænd da særlig
knyttede til nogen gejstlig Stiftelse, var det til Graabrødre
Kloster.
Efter Reformationen blev Forholdet anderledes,
men det varede dog mange Aar, inden det blev nødvendigt
at grunde en særlig tydsk Kirke.
Den store Plads, som havde tilhørt S. K l a r e K l o s t e r ,
tilfaldt Kronen ved Reformationen; Grunden gik mellem
Møntergade og Sværtegade paa den ene, og fra den gamle
Østervold til noget over nuværende Gammelmønt paa den
anden Led. Den var omgiven af en Mur, der 1543 skulde
nedrives, da Kongen skænkede den til Byen til at bygge en
Runddel foran Yesterport3). Dog blev meget af den staaende
længe efter.
Vi vilde ikke vide, hvad Grunden og Byg
ningerne brugtes til i Kristian III’s Tid, hvis J. L. Wolfs Ord
stod til Troende, at Klostret af Kong Frederik II blev „be
skikket at bruges til et Hus at støbe Stykker og Klokker
') K. D. II 385. IV 643, 647.
2) K. D. II 439. IV 582, 592.
?)
Lassens Aktst. til Kbhvn.s Befæstnings Hist. S. 12.