Previous Page  89 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 89 / 502 Next Page
Page Background

80

S. Klare Klosters Grund.

gade, den anden er Del af nuværende Nr. 1 i Admiralgade

paa Hjørnet af Vingaardsstræde; op til denne laa Organist-

boligen og Klokkerboligen, ogsaa en Del af Nr. 1.

1579

fik Sognepræsten M. Anders Mariager Brev

Kongetienden af Ilammer Sogn i Sæland, desuden havde

han om Aaret 15 Daler fra Slottet, „for Umage han har

med vort Folk“, foruden det samme aarlige Deputat fra Pro­

vianthuset som de 2 andre Sognepræster1).

Kapellanen Hr. Hans Skaaning havde i nogle Aar 1564

og 1568 Kongetienden af Ølstykke Sogn. Kapellanen Hr.

Povl Andersen fik 1589 Brev paa Lyngby Korntiende og af

Provianthuset 1 Okse,

2

Svin, 3 Lam, 1 Fd. Smør, 1 Td.

Sild, 4 Yog Bergfisk, 1 Pd. Rug og 1 Pd. Malt aarlig2).

Den t y d s k e Me n i g h e d .

Nogen saadan fandtes ikke

i den katholske Tid, og da var det ej heller nødvendigt at

adskille den kristne Menighed efter Nationaliteter, idet Kirke­

sproget var Latin.

Var de tydske Kjøbmænd da særlig

knyttede til nogen gejstlig Stiftelse, var det til Graabrødre

Kloster.

Efter Reformationen blev Forholdet anderledes,

men det varede dog mange Aar, inden det blev nødvendigt

at grunde en særlig tydsk Kirke.

Den store Plads, som havde tilhørt S. K l a r e K l o s t e r ,

tilfaldt Kronen ved Reformationen; Grunden gik mellem

Møntergade og Sværtegade paa den ene, og fra den gamle

Østervold til noget over nuværende Gammelmønt paa den

anden Led. Den var omgiven af en Mur, der 1543 skulde

nedrives, da Kongen skænkede den til Byen til at bygge en

Runddel foran Yesterport3). Dog blev meget af den staaende

længe efter.

Vi vilde ikke vide, hvad Grunden og Byg­

ningerne brugtes til i Kristian III’s Tid, hvis J. L. Wolfs Ord

stod til Troende, at Klostret af Kong Frederik II blev „be­

skikket at bruges til et Hus at støbe Stykker og Klokker

') K. D. II 385. IV 643, 647.

2) K. D. II 439. IV 582, 592.

?)

Lassens Aktst. til Kbhvn.s Befæstnings Hist. S. 12.