![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0094.jpg)
86
S. Peders Kirke.
færdigt 1609, da der blev opsat et Spir paa 60 Alen, takt
med Skifer.
M. Lavrids Pedersens Efterfølger forpligtede sig ved
sin Kaldelse 1581 til at være Biskoppen i Sæland hørig og
lydig1). Under en af hans Efterfølgere, Mag. Johan Kraft,
Forfatter af „Pæan Danicus“, der indeholder mange vigtige
Bidrag til en Skildring af Danmark i hans Tid, 1593—1616,
hedder det, at i hans Tid var ingen Diakon eller Kollega
(Kapellan) ved den tydske Kirke paa Grund af Tilhørernes
ringe T al2).
16. Juli 1613 udstædte Kongen en Forordning angaaende
Kirken. Der havde i de senere Aar været megen Kivagtighed
blandt Kvinderne om Stolestaderne, hvorfor det blev paalagt.
Sognepræsten og de 2 Kirkevæi’ger at gøre en bestemt Ord
ning med at stille Stolene bekvemt og hver Paaske og
Mikkelsdag indkræve 1 Mk. eller mere af hvert Stolestade,
dog skulde disses Lejere selv bekoste Døren og Laasen.
Indtil den Tid har der altsaa alene været aabne Stole.
Taget, Yinduerne og Muren omkring Kirkegaarden skulde
gøres i Stand, og Træ, Sten og andre Ting, der var op-
hobede ved Muren, skulde fjernes. Udenfor Koret var aabent
imod Nørregade, men her skulde sættes Stakit og der maatte
opføres smalle Kramboder, ved hvis Udleje Kirkens Indtægt
kunde forhøjes. Naar saaledes Kirkens Indtægter var for
bedrede ved Stolestadepenge, Bodleje og Tavlepenge, skulde
lidt efter lidt den forfaldne Præsteresidens opbygges og for
synes med Bagerhus og Stald, Værgerne skulde ogsaa betale
Degnen i Husleje 12 Rdl., forat Præsten kunde bo ved Kirken
i Degnens Residens.
Naar der saaledes blev Præstegaard ved K irken, vides
ikke, men 21. Dec. 1655 gav Frederik III Kirken Skøde
paa den Gaard ved samme Kirke, som Sognepræsten da
ibode.
Over Døren kom en Indskrift til at staa, der op*) Ny Kirkehist. Sml. III 846. 2) Smstds. III 145.