91 / 502
82
Mønten. Gæthuset.
1593 fik Lensmanden Underretning om, at Kongen havde an
taget Andreas Metzner som Møntmester og at han straks paa
Foraaret skulde „begynde og anrette“ dette Værk; der skulde
derfor indrettes bekvem Bolig og Værelse til ham i Mønter-
gaarden, hvor nu Kongens Bøssestøber bode, ved Siden af
denne, og indrettes Ovne og andet fornødent til ham 1).
I den gamle S. Peders Kirke havde Kongen indrettet
et Gæthus eller Kanon- og Klokkestøberi2) , formodenlig
meget kort efter 1536.
Da denne Kirke imidlertid 1586
indrettedes til Brug for den tydske Menighed, flyttedes
Støberiet til Møntergaarden3), hvor Mønten ikke havde været
brugt i nogen Tid, men fra 1593 har der altsaa her været
baade Mønt og Gæthus, hvilket vedvarede til henimod Aar
1620. Omkring sidstnævnte Aar var det, at S. Klare Kirke,
der 1574—85 havde været Kirke for den tydske Menighed
og som derpaa blev Bolig for Bøssestøberen og 1593 for
Møntmesteren, blev nedreven4). Endnu 1625 befalede Kon
gen, at Boderne paa Mønten skulde tækkes5), hvoraf det
ses, at der endnu var Beboelse her, med mindre Kongen
mener Sjæleboderne eller Povl Fechtels Boder.
Ved samme T id, eller i Aarene 1631— 50, udparcel-
leredes Grundene paa den gamle Mønterplads, Gaden G a mm e l
m ø n t fremstod og Mønt og Gæthus er saaledes flyttede til
et andet Sted. At dette er Tilfældet for Møntens Ved
kommende, ses tydeligt af, at den udparcellerede Grund
allerede 1631 kaldes den gamle Mønt. At her længe ved
blev at være store ubebyggede Pladser, ses af J. L. Volfs
Beretning6) : „Førend den Krig imellem Danmark og Sverig
*) K. D. IV
717.
2) De kgl. Bøssestøbere fra
1523—1655
om
tales i O. Blom: Christian IV’s Artilleri, S.
144—45, 175—76.
3) If. Rentemesterens Regnskab (medd. af Hr. Mejborg) an
skaffedes
1586
Mursten til S. Klare Kirkes Behov, „som nu er
forordnet til Kgl. Majestæts Bøssestøbers Hus“. 4) At dette
er sket før
1631
ses af Tredie Del S.
344.
s) Kristian IV’s
Breve ved Molbech, S.
217.
6) Encomion S.
374.