97 / 502
88
S. Peders Kirke.
Ihukommelse, altid meget, tilhjalp at komme i Brug igen og
lod Kirken til en udvortes Sirat Muren, som det store an
selige Spir staar paa, renovere, forhøje og forbedre, og saa
derefter lod II. M. Spiret, som er 60 Alen højt, bekoste og
opsætte og med Skifersten betække foruden
ellei'S
inden udi
meget forbedre. Men siden at Hans M. samtykte den til en
almindelig Sognekirke for den tydske Nation, da formedelst
Folkenes Mangfoldighed og aarlige Tilladelse samles og
gives der meget, hvorved Kirkeværgerne Kirken meget
her-
ligen uden saa vel som inden udi prægtelig bepryder og for
bedrer med Daab, Orgelværk, Pulpitur kostelig formalet og
stafferet og skønne Messing Kroner ophængt og med Arme
beprydede. Der inde er og at se Hans Majestæts (Fredrik III)
og Dronningens herlig beprydede Stol, som for Deres Maje
stæter gjort er, eftersom D. M. til Prædiken om Søndages,
Helligdages Aftentjeneste og om Onsdagen pleje gærne at
komme. “
Ved Gudstjenesten for de indvandrede Fremmede var
formodenlig optaget Kirkeskikke, der var afvigende fra de
danske; derfor paabød Kongen b l. Okt. 1632, at Præsten
med Ugeprædiken og Kirketjenesten forholdt sig efter Kirke-
ordinansen, „saa at det kan gaa skikkelig og ret til, som det
sig bør udi alle Maader“
1).
Den næsten daglige Gudstjeneste
i Stadens andre Sognekii'ker blev altsaa herved indført ogsaa
i den tydske.
1623
blev det nødvendigt for Præsten at faa en Med
hjælper og dertil antog man først, en uordineret Student,
der kunde prædike til Aftensang, men 1625 ordineredes en
Kapellan, der ogsaa kaldtes „Kollega“, men han blev lønnet
af Menigheden.
Der var dog meget tilbage, inden Kirken blev forsynet
som andre Kirker. 1630 søgte Menighedens Æ ldste og For
standere saaledes Kongen bl. a. om2), at Kongen vilde unde
1)
K. D. V. 51.
2) Rørdam i Ny kirkehist. Sml. III 146—47.