96 / 502
S. Peders Kirke.
87
lyste, at Gaarden var skænket af Kongen og at de Ældste
Albert Itzen, Gerhard Høkel og Georg Witte indrettede den
til Præstens Brug 1656. Den laa paa Nørregade og er nu
værende Nr. 21*).
Under Trediveaarskrigen 1618—48 kom en stærk Til
strømning af Tydskere, hvorved altsaa Søgningen til Kirken
igen tiltog. Kongen lod opføre en Tilbygning, saa den blev
en Korskirke. Det ses af et Kongebrev af 5. Sept. 1623,
„at vi naadigst fundere den tydske Kirke til vore Silke
vævere og andre udlændiske Folk, som her sammesteds for
os nogen Manufaktur af Silke, Uldent, Linned eller andet
saadant gør og forarbejder, hvor dem skal gøres Tjeneste
med Guds Ords Pi’ædiken, Sakramenternes Uddelelse, Brude
vielser, Begravelser og al anden gejstlig Tjeneste og skal
dem udi den ny Bygning, K o r s k i r k e n kaldet, som til
samme tydske Kirke skal opsættes, og ellers til Fornødenhed
Stolestader udvises
Biskoppen tilligemed Sognepræsten og
de Ældste skulde forordne 6 Forstandere, som skulde have
de Fremmedes Nødtørftighed, Gavn og Bedste flittig i Agt.
Der skulde ombæres 2 Tavler i Kirken, den ene til Menig
hedens Fattige.
Den øverste Rentemester og Biskoppen
skulde aarlig overhøre Kirkens Regnskab2).
Herom siger J. L. W olf3), at „den gode Herre Kong
Kristian IV denne S. Peders Kirke til en almindelig Sogne
kirke bevilgede, at udi den ligesom udi andre Sognekirker
udi Kjøbenhavn om Søndage, Helligdage, Onsdage og Bede
dage skulde prædikes og forrettes alle de Tjenester (foruden
Froprædiken), som til en almindelig Sognekirke hører, som
udi andre Kirker i Kjøbenhavn. Samme Kirkes Sognefolk og
Tilhørere de bo paa adskillige Steder inden og uden for
Kjøbenhavn udi de andre Kirkesogne. Til denne øde S. Peders
Kirkes Optagelse igen anvendte Hans kgl. Majestæt, højlovlig
*) K. D. II 591—92. III 449. 2) K. D. II 743.
8) Encomion
regni Dan. S. 366—67.