Previous Page  103 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 103 / 502 Next Page
Page Background

94

Admiralgaarden.

Bremerholm her forstaas ved Grunde i Nærheden af S. Nikolaj

Kirkegaard.

1559 er der allerede Tale om, at Befalingen

er udført paa S. Nikolaj Kirkegaard, ti Kongen befaler Mogens

Gyldenstjerne at overlade Steffen Sejermager en ny Bod der

og forbyder ham at love disse ny Boder til Nogen, førend

Kongen selv kommer til S taden1). Disse Boder paa Kii’ke-

gaarden har ligget i Forlængelsen af Vingaardstræde og

strakte sig henimod A d m i r a l g a a r d e n .

Denne nævnes

1574 og findes ogsaa betegnet paa Grundtegningen af Staden

fra omtrent samme Tid; den er opbygget til Bolig for Ad­

miralen , men ikke for den særlige Befalingsmand paa Bremer­

holm, til hvilken Post Lavrids Kruse først udnævntes 1578 2).

Admiralgaarden strakte sig imellem Vingaardstræde, Dybens­

gade og Admiralgade og ses paa Prospektet af 1618 som

en høj Bygning, der paa Midten er forsynet med et rundt

Taarn.

Aar 1600 gav Magistraten tilkende, at der for nogen

Tid siden havde været et almindeligt aabent Stræde fra Vin­

gaardstræde ud igennem Holmen, igennem hvilket Vandet

fra Arilds Tid havde haft sit Udløb over Holmen ud i

Stranden imellem Haven og den Gaard, Admiralen plejede

at besidde; dette var for nogle Aar siden forandret, idet

Byen med stor Omkostning havde ladet mure en Rende

igennem Jorden fra S. Nikolaj Kirkegaard gennem Lille Kirke­

stræde (Fortunstræde), men samme Rende blev ofte til­

stoppet og Vandet vilde ikke løbe den Vej, da Jordsmonnet

var for højt, hvorved meget Vand og Urenlighed daglig for­

meredes i Gaderne, saa mange blev nødte til at forhøje

Gaderne foran deres Huse og Døre over Fodstykkerne, og

mange beklagede sig over, at deres Kældre blev fordærvede

ved, at Vandet i Gaderne ikke kunde have sit fri Udløb.

Derfor tillod Kongen, at Strædet igen maatte aabnes og

Vandet faa sit gamle Udløb, men saa vidt Renden strakte

*) K. D. IV 564.

2) Garde Sømagtena Historie 1861 S. 92.