Holmens Kirke.
99
Vi véd med Vished af den ovennævnte Indskrift fra
den 1661 opsatte Altertavle, at der i Aarene 1640— 41
blev foretaget en stor Udvidelse af Kirken, og det er da,
at det nuværende Kor blev indrettet i den 2-etages Bygning
med Gavlen ud mod Vandet, ved hvilken Lejlighed Kirken
fik sit Stukloft, sine første 2 Rader Pulpiturer og Stole
stader. Ved den store Restavration af Kirken 1872 fik man
et klart Begreb om Kirkens Bygningsmaade, hvorfor her
meddeles efter en avtentisk Beretning de ved denne Lejlighed
fremkomne Oplysninger1).
„Vilde man nøjere gøre sig Rede for, hvor meget af
Smedien der var benyttet, og paa hvilken Maade den var
bragt i Forbindelse med den ovenomtalte toetages Bygning,'
da havde dette sine Vanskeligheder, selv om man raad-
spurgte Planer og Atbildninger fra Slutningen af det 16de og
Begyndelsen af det 17de Aarhundrede. Det kunde nemlig
efter disse, som for største Delen findes samlede i Resens
Atlas Danicus, synes tvivlsomt, om de to Bygninger have
haft samme Brede, og om den mod Vandet vendende Gavl
er bleven staaende. Da Beretningen om Kirkens Bygning
lader denne begynde fra nordost, fristes man til at tænke
sig den Gavl, der vender imod Studenterforeningen, som den
ældste. Dette er imidlertid ikke Tilfældet; ti sammenligner
man Kirkens fire Gavle, da viser det sig, at den sydvestlige
adskiller sig fra de andre baade med Hensyn til de arkitek
toniske Former og den til disse anvendte Sandsten. Den
har regelret profilerede Gesimser, den underste baaren af
Kragsten og Pilastre af Bremersandsten, hvorimod de andre
Gavles Gesimser aabenbart ere en slet Efterligning af Børsen
i gullandsk Sandsten, og Pilastrenes Kannalering m. m.
røber den største Raahed. Kort og godt, disse tre Gavle
ere slette Kopier af Sydvestgavlen. Det ses fremdeles af de
’) Dagbladet 4. Jan. 1873.