112 / 502
Holmens Kirke.
103
Skolemester og Skoledrenge forat synge foran Liget, og hvad
Graveren skulde have. Paa de Fattige skulde Præsten kaste
Muld for intet, og den, der havde tjent Kongen længe og vel
som Officer eller paa andre Maader og var i yderste Armod,
skulde have baade Præstens og Skolens Tjeneste saavelsom
Klokkeringning frit. Saa ofte Præsten uden Betaling holdt
„en liden Sermou“ efter noget L ig, skulde Skolemesteren
lade de Pøkker (Skibsdrenge)> som kunde synge, møde paa
Kirkegaarden og synge en Salme før og efter T alen1).
1646 tillod Kongen Holmens Admiral, Præsterne og de
fornemste Sognemænd at beskikke 2 Kirkeværger, der skulde
have samme Myndighed som andre Kirkeværger i Kjøbenhavn 2).
H o l me n s M e n i g h e d blev først fastsat ved kgl. Befaling
7. Dec. 1617, hvorved det paalagdes alle Kongens Skibsfolk,
Kaptejner, Skippere, Styr- og Baadsmænd og alle andre, der
havde deres Tjeneste at forrette paa Holmen og ved Flaaden,
at holde den Kirke, Kongen havde ladet fundere paa Bremer
holm, for deres rette Sognekirke og der søge Sakramenterne
og anden Kirketjeneste3).
Menigheden er altsaa oprettet,
inden Kirken kom i Stand paa dette Sted, saa der i et Par
Aar maa være holdt Gudstjeneste et andet Sted paa Holmen.
26. Nov. 1617 indviede Biskop Hans Resen nemlig til den
Brug det Hus paa Bremerholm, hvori Holmens Folk, der fik
Naturalforplejning, hidtil havde holdt Maaltid4).
Da Holmens Kirke var kommen i Skik, udvidede Kongen
dens Menighed, idet han 12. Okt. 1623 befalede alle sine
Skibs- og Arkeliefolk, saasom Kaptejner, Skippere, Styrmænd,
Bøsseskytter, Baadsmænd, Haandværksfolk og alle andre, der
tjente paa Flaaden, saa vel som alle Skrivere og alle andre,
der betjente Bremerholm, Arkeliet, Provianthuset, Bryggerset
og Vognstalden, at holde den for deres rette Sognekirke med
at høre Prædiken, lade Børn døbe, celebrere Alterens Sakra-
l) K.D. III 269, 274. 2) K. D. III 269—70. 3) K. D. V 2 8 -2 9 .
4) Hofmans Fund. IX 309.