118 / 502
108
Kirken udenfor Nørreport-
tilsøs, fra Kl. 12— 2 hver skulde kathekisei’e med Pødikexme
eller Skibsdrengene.
K i r k e n u d e n f o r N ø r r e p o r t 1).
I den Pest, som
hærjede Kjøbenhavn 1546, fandt man paa at begrave Ligene,
foi’tuodenlig dog alene de Fattiges, i en særlig Kirkegaard
udenfor Nørreport, paa det Sted, der for ældre Kjøben-
havnere kan betegnes som i det Hjørne, der dannedes ved at
Vejen straks udenfor Graven først gik mod Vest og derpaa
mod Nord. At Aaret er rigtigt, vides foruden af J. L. Wolfs
Oplysning tillige af den Omstændighed, at Byen 1546 udgav
10 Mk. for Tømmer til den ny Kirkegaard2).
Siden blev
Kirkegaarden næppe videre brugt, førend den ved Kristian
IIP s Omsorg blev sat under bedre Ordning. Den borgerlige
Værge ved Vor Frue Kirke L a v r i d s Ma d s e n B ø s s e
s t ø b e r 3) har efterladt en Beretning om Kirkegaarden, der
her meddeles som Vidnesbyrd om hin Tids smaa Forhold:
„Anno Domini 1556 da stod den ny Kirkegaard øde og
uordineret, saa naar Kong Kristian salig med Gud tit og ofte
drog ud ad Nørreport til Esrom og Helsingør og andensteds,
ihvor Hans Naade havde Lyst at drage, saa han altid, at
der gik Faar og Øg og anden Ilrenhed paa forskrevne
Kirkegaard, hvilket Hans kgl. Majestæt var ikke vel tilfreds
med.
Saa sendte han Bud efter Kirkeværgerne udi Vor
Frue K irke, at de skulde komme op til Hans k. M. Den
Tid, jeg kom op til Hans Naade, da tilspurgte han mig,
hvi den forskrevne Kirkegaard stod saa uordineret og øde og
ikke holdtes ved Magt og Hævd, som kristne Menneskers
Lig skulde begraves udi, da svarede jeg saa: „Naadigste
Herre, vi ville faa Raad dertil, at den skal blive vel flyet,
saa at det skal gaa vel til“ . Da befalede Hans Naade mig,
at jeg skulde lade et Plankeværk slaa derom, hvilket jeg
Jj Hovedkilden er Dr. H. Rørdams Meddelelse i Ny kirkehist.
Saml. I 353—87, hvor ogsaa Lavrids Madsen Bøssestøbers Be
retning er trykt.
2) K. D. I 347.
’ ) Se om ham 3. Del
S. 224—25.