111 / 502
102
Holmens Kirke.
muesforhold var imidlertid slette og 1646 befalede Kongeni
at Fiskalen paa Holmen skulde indkræve dens Tilgode
havende. 1653 maatte Holmens Fattiges Forstandere afgive
en Kapital paa 1600 Rdl. til Kirken, eftersom de Fattiges
Midler fornemlig var tilvoksede af Kirkeblokken og Skibs-
bøsserne og det ellers var Skik og Brug, at Kirketjenerne
og Kirken nød en Del af Tavlepengene x).
1646 tillod Kongen Organisten ved S. Nikolaj Kirke at
opsætte et Orgel i Holmens Kirke, dog uden nogen Omkost
ning for Kongen, imod at han selv handlede med Menig
heden om den Løn, han selv eller en anden dygtig Person
skulde have forat betjene dette „Orreværk“.
1653 købte
Kirken dog Orglet til sin egen Ejendom2).
Forat skaffe Kirken Indtægt fastsattes 1647 en Takst
for Stolestaderne, saaledes at Rigens Raad, Rigens Admiral,
Sekretæren i Kancelliet, Rentemesteren, Øversten over Ar
tilleriet, deres Frøkener, F ruer og Jomfruer gav efter eget
Behag, Skibskaptejner, Løjtnanter, Skrivere ved Proviant-
huset, Tøjhuset, Bryggerset og Holmen, Haandværkernes for
nemste Mester, Underskriveren 1 Rdl.; Skippere og Skibs-
skrivere 1 Sietdaler, osv. nedad, nogle 3 Mk., andre 2 Mk.
Næste Aar fik Jean de Clerque Tilladelse til at have Stole
stade h e r , uagtet han bode ved Børsen og altsaa hørte til
Kristianshavns Menighed3).
1646 fastsattes ogsaa en bestemt Takst for Begravelses-
steder, hvad enten de var i Koret (40 Rdl.), i Gangen fra
Koret til midt i Kirken (15 Rdl.), i Gangen fra Indgangen
(12 Rdl.), i Gangen til Orgelet (10 Rdl.), i Gangen ud til
Kirkegaarden (8 Rdl.) eller paa den ny Kirkegaard, hvor
Graven for et stort Lig kostede 2 eller 1 Rd., for et lille Lig
3 Mk. Aaret efter vedtoges et Begravelsesreglement, hvoraf
ses, hvad der skulde gives for Klokkeringning og til Holmens
») K D. Y 295, 367.
2) K. D. III 263, 353, 409.
3) K. D.
III 275, 294. V. 298.