110 / 502
Holmens Kirke.
101
kvadrer. Men om Døren oprindelig tilhørte Bygningen ved
Vandet, den til Kirke forandrede Smedie eller en anden
Bygning, kan vel neppe oplyses.
„Korsfløjene blev tilbyggede af gule Flensborgersten, som
man ved den Tid først begyndte at anvende. For at skjule
Materialets Forskellighed blev hele Kirken pudset og først
malet gul, siden ved en Reparation i Begyndelsen af forrige
Aarhundrede rød. Der var Spor af lignende Indfatninger
om Vinduerne som dem, der nu ere anbragte.
Taget var
oprindelig tækket med Skifer, Spiret med Spaan, senere med
Bly, hvoraf findes Levninger. Den smukke Fløjstang er fra
Kristian IV’s Tid, men selve Fløjen fornyedes under F re
derik IV.
Holmens Kirke var da uimodsigelig en af Kri
stian IV’s Godtkøbsbygninger, som ikke er at undre paa,
naar man betænker, i hvilket Forfald Rigets Pengevæsen var
mod Slutningen af hans Regering. Dengang Ombygningen
begyndte, var „den faste Stok“’s Flytning fra Skipperboderne
til Nyboder bestemt, og den mærkelige St. Anna Rotunda
allerede under Bygning.
Det er rimeligt nok, at denne
skulde have været Marinens, og at Holmens Kirke blev for
andret til Bedste for Slottets Folk og Byens Borgere, men
Kongens Død og den snart derpaa følgende svenske Krig
gjorde Ende paa disse Planer. Anna Rotunda blev ned
reven, — Holmens Kirke fik Lov til at staa og beholde sin
Menighed, som rigtignok siden den Tid er bleven adskillig
forøget. “
Den nys nævnte Ombygning af Kirken 1640—41 ko
stede Kongen dog mere, end han kunde udrede. 1646 be
faler han Kirkeværgerne efterhaanden at betale Glarmesterens
Enke Penge for Vinduerne, da det var billigt at Kirken selv
udredede denne Sum, „efterdi vi selv have ladet bekoste
Kirken og den opbygge og forfærdige", ja endnu 1650 maatte
Frederik IH udstede en lignende Befaling1). Kirkens For-
J) K. D. III 270. V 338—39.