105 / 502
96
Kongens Urtehave. Skipperboderne.
mere end dem, han allerede havde. 1590 beskikkede Kongen
Henrik Lyben til Urtegaardsmand i begge Haverne for Slottet,
af hvilke den ene udtrykkelig betegnes som liggende paa
Holmen; 1602 udnævntes Hans Kønig1). Istedenfor at de
gamle Bygrave ved Østerport i ældre Tid var udmundede i
det ofte omtalte Dyb, der skilte den gamle Bremerholm fra
Staden, saa blev efter Dybets Udfyldning Graven forlænget
udenom Kongens Have, hvoraf den Kanal var en Levning,
der i vore Dage blev tilkastet og som adskilte, hvad vi
kaldte Holmen, fra Staden.
Denne Kanal er formodenlig
gravet i Kristian III’s Tid og den bevirkede at det alene
blev den Del af Holmen, hvor Kongens Skibsbyggeri dreves,
der fik Navn af Holmen eller Bremerholmen.
Det gamle
Tøjhuses Beliggenhed tyder paa at Værkstederne i ældre
Tid har ligget omkring dette.
Da Kristian IV havde opbygget Rosenboi’g , blev der
mindre Brug for Haven paa Holmen; derimod steg i T i
dernes Løb T rangen-til Friboliger for hans Søfolk'og Hof
tjenere, hvis Tal meget var forøget i Forhold til de ældre
Tiders Fornødenhed.
Derfor blev Haven udlagt til Boliger
for Søfolkene, og de saakaldte S k i p p e r b o d e r opbyggedes.
1620 omtales de Mænd, som bo udi kgl. Majestæts nybygte
Huse udi Holmens Sogn, hvis Hustruer brugte stort Høkeri
og Fo rp rang2). Ved den Tid var Husene altsaa byggede,
men det er ikke sket længe før, ti paa Prospektet fra 1618
ses endnu den ubebyggede Plads sønden for Admiralgaarden,
paa hvilke der græssede Køer.
Endnu 1625 omtales det,
at det var Skik at Holmens Folk lugede og arbejdede i
Kongens Køkkenhave3), men det er usikkert, om der da
endnu var Have paa Holmen; i ethvert Tilfælde var denne
Skik sikkert overleveret fra den ældre Tid.
*) K. D. II 447, 512. IV 648, 719, 722.
2) K. D. IV 772.
3) Christian IV’s Breve ved Molbech S. 217.