Kongens Urtehave.
95
sig over Holmen (Bremerholmen), skulde den mures med
Hvælving over, og dette skulde ske paa Byens Bekostning
og fremtidige Vedligeholdelse1). 1602 skødede Kongen til
Niels Malmø, Befalingsmand paa Bremerholm, det Hus han
selv ibode vesten op til det Stræde bag Admiralgaarden, der
nu var indtaget til Haven, imellem 2 Boder, der bebodes
af 2 kgl. Skippere 2). Af flere Skødebreve indtil 1624 frem-
gaar det, at der da gik et Stræde østen og et sønden for
Admiralgaarden, hvori der var Boliger for Kongens Skippere;
disse Boder betegnes som liggende „ved Holmen for Kjøben
havns Slot“ 3) ; det ses heraf, at Holmensgade og Dybensgade
allerede da var begyndte at bebygges.
En Admiralgaard var endnu til 1658, ti da bevilgedes
der Niels Juel den Haveplads med Damme og anden Til-
behøring, som ligger ved den vor Gaard herudi Byen, som
han er forordnet og bevilget at bo ud i4), men det er ikke
den gamle Admiralgaard, her menes, ti i Grundtaxten 1661
findes den udparcelleret i 4 Dele; denne laa vistnok paa
nuværende Kongens Nytoi'v. Naar den gamle Admiralgaard
blev nedlagt, er ubekendt.
Hvad der laa mellem Dybensgade og nuværende Holmens
Kanal indrettedes i det 16. Aarhundrede til en kgl . U r t e
h a v e og til ridderlige Idrætter. Herman Zesterfleth nævner
i sin Rejseberetning 1600 Kongens Have nær ved Anker-
smedien og han siger om den: „den er temmelig smuk, deri
er Ringrenden“ 5). Det sidste foregik vel alene paa den Del,
der var nærmest ved Boldhuset.
Slottets Kaalhave omtales
1580 og det er formodenlig til den, at Kongen 1595 lod
forskrive Træer og Urter fra Holland med en Skipper. Ved
samme Tid, under Forberedelserne til Kroningen, tillod
Kongen Urtegaardsmanden at antage for en Tid en Svend
J) K. D. II 510—11.
2) K. D. II 514.
3) K. D. II 527. 528,
533, 558, 763, 764. Det er urigtigt, naar disse i K. D. be
tegnes som liggende paa Slotsholmen. 4) K. D. III 475—76.
6) Suhms Sml. III 99.