109 / 502
100
Holmens Kirke.
ovenomtalte Prospekter, at den forhenværende Toldbod havde
en snørklet Gavl imod Vandet, og det kan da vel betragtes
som givet, at Kristian IV har rejst Nordostgavlen til samme
Højde, saa at Kirketaget kom i Flugt med Taget paa den
toetages Bygning. Dette stadfæstedes ogsaa af Kirkemurenes
Beskaffenhed i den østre Ende. Det viste sig nemlig, at
disse til en Højde af 61/2 Alen fra Gesimsen vare sammen
flikkede af gamle Munkesten, og at der ovenover staar en regel
mæssig Mur af noget tyndere røde Sten. Saavel i Gavlen som ud
mod Størrestræde (Holmens Kanal) havde denne Kristian IV’s
første Kirke Sandstens - Vinduer. Af disse ere nu kun de
fire Gavlvinduer bevarede. Mod Syd var der Vinduer af
samme Slags som de øvrige i Kirken, maaske havde Kirken
oprindelig kun Vinduer i Gavlen og til Gaden.
Hvor langt
den strakte sig henimod Kanalen, kan heller ikke med Vis
hed afgøres, men at dømme efter en lodret Fuge, som
syntes at angive Hjørnet af den toetages Bygning, har det
været udover Korset til 4 Alen paa den anden Side af det
ottekantede lille Trappetaarn. Kirkens indre Udseende inden
Ombygningen er ubekendt, men den har neppe havt det
nuværende fladbuede Stukloft, thi der siges udtrykkelig, at
den blev „med dette Dønnekeværk beprydet 1640“ . Hvor
Døren var, vides ikke heller, maaske sad den i Siden mod
Gaden; Nordostgavlen har aldrig før nu havt nogen Hoveddør
eller været bestemt til at ses. Sandstensportalen mod Større
stræde (Holmens Kanal) er ældre end Kirkens Ombygning. Det
viste sig nemlig, da den nedtoges for at omhugges, at der paa
Frisens Bagside var hugget en Hulkehl med en halv Musling for
hver Ende, noget Lignende, som man undertiden ser mellem
Bjælkehovederne paa gamle Bindingsværks-Bygninger. Man
kan heraf slutte, at Kristian IV ved Ombygningen har be
nyttet en ældre Dør og kun tilføjet Gesims og Topstykke,
hin var aabenbart forkludret og dette i en senere mere
barok Stil end selve Dørindfatningen med dens Diamant-