124 / 502
114
Kirken udenfor Nørreport.
gaard og Boder, da gav jeg Borgmester Jesper Olsen tilkende,
at han vilde vel gøre og lade Borgmester og Raad tilsige
og desligeste at de Kirkeværger her i Byen af Helliggesthus
og S. Nikolaj Sogne maatte samles her i samme Sted. Da
mødte Lybbert Strodtmand af S. Nikolaj Sogn, og Henrik
van Møesen var ikke tilstede, og Hans Olsen og Hans Did-
riksen, Kirkeværger til Helliggesthus Kirke, da satte jeg
min Sag udi Rette for Borgmester og Raad og for Kirke
værger om forskrevne Bygning, og da var jeg begærendes
af Borgmester og Raad, at de vilde lægge de Dannemænd
fore, at de vilde betale deres Anpart i den Bygning, som
forskrevet staar, efterdi at den Bygning er gjort alle 3 Kirker
til det bedste, ti at der var ikke Rum udi deres Kirkegaarde
til at begrave de Lig, som falder udi Sognene
Her stanser Lavrids Madsens Beretning midt i et Ord.
Vi maa derfor fortsætte efter andre Kilder.
Allerede 1548 var der truffet den Overenskomst, at
den ny Kirkegaard skulde være fælles for alle 3 Sognekirker
og at de i et visst Forhold skulde deltage i dens Vedlige
holdelse, ligesom i Latinskolens1), hvilket blev fornyet 1569 2).
Omkostningerne ved det ny Kapel beløb sig til til 3476 Mk.,
der var forstrakte af Vor Frue K irke, men inden 4 Aar
skulde godtgøres denne af de andre Kirker.
Paa en Grund
tegning fra Slutningen af det 16de Aarh. (efter 1579) frem
stilles Kapellet liggende omtrent midt i Kirkegaarden, der
ses at være omhegnet med Træer.
Da man for en halv
Snes Aar siden omdannede Egnen mellem Sortedamsø og
Byen til Bebyggelse, kunde man se de store Grundsten, hvor
Kapellet havde staaet. Det var opført af Bindingsværk og
brugtes alene til Ligprædikener3).
Beboernes Tal udenfor Portene voksede imidlertid, saa
man paatænkte at danne en særegen Menighed for For-
») Se 3. Del S. 316. 2) K. D. I 422—23, 444— 46. 3) Encomion
regni Dan. S. 381.