127 / 502
Kirken udenfor Nørreport.
117
Præstens Indtægter af dette Embede var iøvrigt ind
skrænket, saa lian ikke engang maatte faa den Betaling, der
kom ind for hans Ligtaler, noget Menigheden flere Gange
klagede over, men aldrig opnaade. Ogsaa klagedes der over,
at Menigheden formindskedes, saaledes 1646, at nogle søgte
den tydske Kirke, og 1648, at Folkene paa Rosenborg søgte
Byens Kii’ker, da de ny Fæstningsværker gjorde Vejen for
lang, og at mange Huse blev nedbrudte og Beboerne flyttede
ind i Byen.
Vel fik Amagerne paa Ladegaardsmarken (Ny
Hollænderby) 18. Maj 1652 Befaling til at søge denne Kirke,
men dette fandt kun Sted en ganske kort Tid, og samme Dag
paalægges det alle udenbys Beboere at søge den ny Kirke
som deres rette Sognekirke, men snart efter klagede Præsten
igen over, at Husene udenfor Nørreport blev nedbrudte til
Byens Befæstning.
Præstegaarden var vist ikke heller ret tiltalende at bo
i. 1624 havde Kongen tilskødet Vor Frue Kirke et Hus
norden for Kirkegaarden og sønden for det Stræde, „som
løber fra Dammen udi øster“ , at bruges til en Præstegaard1),
men 1650 var den saa forfalden, at Præsten søgte om Til
ladelse til at leje den ud og flytte ind i et Sted, der hed
Emaus2) , der omtrent har ligget lige overfor Kirken paa
den anden Side af Landevejen.
Da Kirken var bleven Sognekirke, fik den ogsaa en
særlig Kirkegaard, der var forskellig fra den gamle Pest-
kirkegaard; 17. Nov. 1637 befalede Kongen Biskoppen at
sørge for at den blev indviet, men der maatte ingen be
graves i den uden Statholderen Korfits Ulfelds Tilladelse3).
Af nogle Bestemmelser om Begravelser i Pesttid fra 1652
') K. D. II 776—77. Der gik altsaa en Vej langs indenfor Søen
og op til denne stødte Præstens Grund, som det endnu ses
paa et noget senere Grundrids.
2) If. K. D. II 282 laa
Emaus 206 Alen fra Peblingesøen paa venstre Haand afVejen,
der førte ud af Nørreport, og dens Grund stødte op til Pest
huset.
3) K. D. V. 204.