126 / 502
116
Kirken udenfor Nørreport.
hverken Kalk eller Sten i Forraad, og først i April 1628
stod det hele færdigt. Det var dog vistnok en noget tarvelig
Bygning paa Grund af pengeknappe Tider. Taarnet blev
takt med Spaan. Over Indgangen stod Kristian IV’s Navne
træk og ved Siden Vor Frue Kirkes og Universitetets Vaaben
tilligemed en latinsk Indskrift, der forkyndte, at Kirken var
opført paa kgl. Befaling og paa Vor Frue Kirkes Bekostning.
En Del Inventarium fattedes, men Klokke havde Kongen
skænket 1627 med det Paalæg, at den skulde ringe af og i
Vagt hver Morgen Kl. 4 og hver Aften Kl. 8. Kirken blev
indviet 18. Juni 1628 og da først blev det gamle Kapel
nedbrudt. 1634 fik Kirken et Ur med 4 Solskiver. 1646
bevilgedes der en Tavle i Kirken til at indsamle Penge til
at købe et Orgel for.
Hr. Thor Rasmussens Efterfølger i Hvidovre blev ikke
straks Præst ved den ny Kirke, men 26. Maj 1628 bestemte
Kongen, at Sognepræsterne og Kapellanerne ved Vor Frue
Kirke maatte lønne endnu en Kapellan og at den ny Kirke
maatte betjenes af en af de 3 Kapellaner, der skulde bo
ved Kirken i den Præstegaard, der var anlagt derved. Hver
Søndag og Fredag skulde han holde Højmesse, men til
Aftensang og Onsdagsprædiken skulde Biskoppen anordne
enten Kapellanerne, Hørerne ved Skolen eller Studenter,
Begravelsespengene skulde tilfalde Kirken selv, men iøvrigt
skulde den ikke have selvstændige Kirkeværger, men staa
under Vor Frue Kirkes Værger. Man kom imidlertid til det
Resultat, at det var rigtigst alligevel at forene Embedet med
det i Hvidovre, og Professorerne kaldte derfor 14. Juni 1628
Sognepræsten Hr. Peder Nielsen Sæby til tredie Kapellan
ved Vor Frue Kirke og Sognepræst ved den ny Kirke, og
det blev bestemt, at Gudstjenesten her skulde begynde en
hel eller halv Time før den begyndte i Byen, for at Præsten
ikke skulde komme for sent til Hvidovre. Forbindelsen med
dette Kald vedblev, saa længe Kirken bestod.