125 / 502
Kirken udenfor Nørreport.
115
stæderne. Oprindelig ønskede Kristian IV 1618 at bygge
en udenfor Vesterport, hvis Sognepræst tillige skulde være
Præst ved Vartov Hospital1), men i Universitetets Kaldsbrev
til Thor Rasmussen 8. Jan. 1623 som Præst i Hvidovre gives
der ham Udsigt til at forene dermed Embedet som Præst i
Forstæderne2). 30. Marts 1623 befalede Kongen Universi
tetet at lade paa Vor Frue Kirkes Bekostning opbygge en
Kirke af Grundmur, halvanden Stens Tykkelse, paa Kirke
gaarden udenfor Nørreport og sørge for at den blev færdig
samme Sommer.
Kirken havde imidlertid ikke Penge til
Raadighed, og Magistraten nægtede at deltage. Man optog
en Synsforretning over det gamle Kapel, der var 35 Alen
langt og I P
/2
Alen bredt og var af stærkt Tømmer, saa det
godt kunde staa, og foreslog derfor at sætte en Grundmur
under og bygge et Kapel til, men Bygmesteren mente at
Mantelmur dude ikke, saa hvis der skulde bygges, skulde
det være fra Grunden af. Da Kansleren, nu tilbød at skaffe
Tømmer fra Gulland, lovede Universitetet i September 1623
straks at føre Grundsten til. I det følgende Aar viste man
ogsaa den Iver fra Universitetets Side, at det bestemte, at
den ny Kirke skulde have Vor Frue Kirkes Altertavle, men
Kirken var endnu ikke færdig.
Kongen var sikkert den,
der mest drev paa Arbejdet; faa Dage før han drog med
Hæren til Tydskland 1625, udstædte han 3 Breve angaaende
den ny K irke, hvori han bestemte, at den skulde have et
Taarn og at Kaldsretten skulde tilhøre Universitetet, Slots-
befalingsmanden paa Ladegaardens Vegne og de 4 bedste
Borgere i Sognet. Dernæst kaldte han Hr. Thor Rasmussen
i Hvidovre til tillige at være Præst ved den ny Menighed, men
han kom aldrig til at prædike i den ny Kirke, idet han
1627 blev beskikket til Generalprovst paa Gulland.
Det varede længe endnu, inden den blev færdig; i Somren
1627, da en ny Bygmester maatte overtage Værket, var der
*) Se 3. Del S. 53.
3) Kirkehist. Sml. 3 R. I 813.
8
*