110
Kirken udenfor Nørreport.
Vi vender nu tilbage til M. Lavrids Madsens Beretning:
„Saa var der en Graver med Navn Steffen og var Taarn-
vægter i Vor Frue Taarn, hvilken der grov ned udi de
Grave, som friske Lig laa udi, saa var forskrefne Steffen
uskikkelig og slog Laaget op af Kisterne og hug en Hakke
udi de døde Mennesker Kroppe og bad dem staa op udi
tusend „Kneffles“ *) Navn og sagde: „I have længe nok
ligget her“ .
Saa var der nogle dei’hos, som saa, at det
gik saa til, hvilke der gjorde som andre Trappedrejere og
klagede paa Slottet og ikke vilde give Borgmester og Raad
det tilkende.
Da havde Herrerne paa Slottet Bud efter Borgmester
Anders Godske og Anders Skriver og gav dem denne Sag
tilkende og tilspurgte d em, hvi at der ikke var god Skik
og Tilsyn dei’ude. Saa ginge de derfra op til Borgmester
og Raad, som sad paa Raadhuset, og talte de mig haardt
til og fik min L ø n , som mig burde at have, fordi at jeg
havde saa slaget Haanden af forskrevne Kirkegaard, endog
at de andre Kirkeværger ikke vilde tage Vare derpaa med
mig. Saa gav Borgmester og Raad Befaling, at jeg skulde
holde Skik og Ordning derude.
Da svarede jeg saa, at jeg
vilde gærne gøre det, at der ikke skulde klages mere paa
den Kirkegaard end paa de andre, dersom de vilde tilholde
de andre Kirkeværger at ville tage Vare med mig, hvilket
de lovede og tilsagde, at det skulde saa ske. Da kom ingen
af forskrevne Kirkeværger derud at tilse med mig, men vare
saare trodsige og vilde det ikke gøre, men de lode, at det
havde intet mere paa sig.
Saa gik jeg ud og saa til, og da saa jeg , at det gik
uskikkelig til, at Graverne ikke grove Liggravene dybe nok, saa
gik jeg til min naadigste Konning paa Slottet.
Saa gav
Hans Højmægtighed mig et Maal, hvor dyb hver Grav skulde
være, saa lod jeg gøre 4 Maal efter det Maal, som kgl. Maj.
1) Svensk Knefvel,
Djævel.