90 / 502
Mønten.
81
u d i, hvor inde udi Klostret Rotgieteren bode, og blev der
ogsaa inde møntet Penge, hvorefter den Plads siden blev
kaldet den gamle Mønt og Gaden Møntergade og det Stræde
mellem den Plads og Købmagergaden kaldet Klareboder“.
Hvad M ø n t e n angaar, da kaldes Klare Kloster allerede 1543
„Eders Majestæts Møntergaard“ og Helligaands Hospital
ejede 1547 11 Ejendomme „norden for Mønten“ ; disse be
tegnes endnu 1581 som liggende „ved Mønten“ 1), saa der
ingen Tvivl er om, at Klostret allerede tidlig i Kristian III’s
Tid blev Mønt. Dog har Mønten i nogle Aar været i Hol
mens Kirkes Kor, 1563— 64- nævnes i Rentemesterens Regn
skab Mønteren paa Holmen, 1564 nævnes Møntmesteren paa
Holmen2) og 1583 kaldes Holmens Bro „Broen over Havnen
mellem Slotspladsen og Mønten“ 3), saa det er sandsynligt,
at her ikke har været Mønt mellem 1563 og 1583, men at
Ejendommen lige fuldt har beholdt Navnet. Det er ogsaa
sikkert, at Povl Fechtels Boder, der endnu ligger i Mønter
gade paa deres gamle Plads, stødte op til Mønten og var en
Del af Klare Klosters Grund, idet Kongen 1570 udstedte
Skøde paa Grunden4).
De af Johanne Albert von Gochs
stiftede Sjæleboder paa den anden Side af Møntergade
kaldes 1587 Sjæleboderne ved Mønten og samme Aar mu-
redes en Hvælving i Yolden ved Mønten.
1558 lader
Kongen Gaden omkring Mønten brolægge5).
Paa Sydsiden
begrændsedes Pladsen endnu 1577 af en Mur, ti da solgte
Kongen en Gaard i Pilestræde (Sværtegade Nr. 2, 4, 6, 8),
der mod øst og syd grænsede til F ru Mette Rosenkrandses
Gaard og Have, men mod Nord strakte sig langs „det lidet
Stræde, som løber ud med Klare Møntermur6). Paa Mønter-
gaarden bode 1558 Møntmester Povl Fechtel7), men Mønt
mesteren har efter hans Tid faaet en anden Bolig, ti 26. Avg.
*) K. D. I 418, 524.
2) Ny
D. Mag.
V 66. 3)
Rentem. Regnsk.
Medd. af Hr. Mejborg.
4) Tredie Del S, 348.
5) K. D. I
542. III 29.
6) K. D. II 379.
7) K. D. IY. 562. (Se om
ham 3. Del S. 348—49.)
6