79 / 502
70
S. Nikolaj Kirke.
var, og Præsten blev alene staaende paa Prædikestolen og
maatte saa give al Kirketjeneste over“.
J. L. Wolf fortæller herom følgende1): „Det har sig
tildraget 1567, at udi S. Nikolaj Kirke er en gammel Kvinde
fremkommen, som efter foregaaende Trolovelse vilde lade sig
vi ved hendes 7de Mand, hvilket, der det røgtedes, da holdt
alle Folk udi Kjøbenhavn det meget for vidunderligt, hvorfor
at mange kom til Kirken om Morgenen til Froprædiken at
ville se derpaa, og der Vielsen for Korsdøren efter Prædiken
skulde angaa, da trængte alle Folk sig til at ville se den
unge Mand og den gamle udlevede Kvinde, hvilket gav en
meget stor Bulder, Opløb og Trængsel, at Præsten næppelig
kunde have Fred og Ro til at vi dem sammen, saadan en
stor Trængsel var der den Tid for Korsdøren at ville se
den unge Mand og den meget gamle udlevede Kvinde, at
den ene den anden ruskede og tuskede.
Der den gamle
Kvinde det saa, blev hun vred og sagde, saa de, der omkring
var, det hørte: Jeg skal faa eder idag 8 Dage andet at
tage vare end mig. En Part, som det hørte, gave sig ingen
længer Tanke derom, men andre lagde disse Ord paa Hjerte,
men se hvad der skede, og ligesom hun truede og sagde,
saa gik det og.
Søndagen derefter da gjorde hun det saa
med Troldoms Kunst til Højmesse, at der blev et stort
Mørke og Oprør udi Kirken, at ingen kunde mærke, hvorfra
det kom, derved alle forskrækkedes og den ene sig imod
den anden vilde forsvare, somme søgte udi saa stor Mang
foldighed til Dørene at udkomme, saa Kapper og Kaaber
ginge udi Løbet, en P art derudover bleve knugede, traadte
og trængte, at de langsomlig Tid det ikke forvinde kunde,
og mange gave sig ud af Vinduerne, Der Almuen kom sig
noget igen , erindrede de d em, hvad Ord de tilforn havde
hørt af hende, der hun-forgangen Søndag var Brud, hvilke
Ord de gave Øvrigheden her udi Staden tilkende, hvorefter
Encomion regni Dan. 382—S3.