239 / 702
efter Brand- og Vandkommissionens nærmere Forslag. Officererne skulde
skiftes til a t kommandere under Prøverne, og der skulde gives dem Op
gaver i, hvorledes de vilde forholde sig over for supponerede Brande.
Ligeledes skulde man drøfte de forskellige Muligheder for, hvordan
tænk te Nedbrydningsarbejder kunde iværksættes.
In te t Brandredskab maa tte betales, før Brandmajoren, Vicebrand-
majoren eller en af Meddirektørerne havde a ttestere t, a t det leverede
Redskab va r stærk t og godt. Brandma joren skulde paase, a t alle B rand
redskaber blev af ens Dimensioner og navnlig, a t alle Skruer til Sprø j
terne blev af samme Snit.
To Gange om Aaret skulde der afholdes Prøver saavel med Sprø j
terne som med andre Redskaber. Om Vinteren skulde der tilsættes Van
det i Vandkarrene Salt, saa det ikke kunde fryse, og om Sommeren
skulde der altid være Vand i Karrene. Han skulde paase, a t der altid
fandtes det befalede Forraad af den von Akenske „ildslukkende Kom
position“ (se Side 197 flg.). Han skulde sørge for, a t Brandvæsenets Materiel
blev fordelagtigt fordelt, ordentligt opbevaret og efterset, saa det altid
var i brugbar Stand, og han skulde udvælge dygtige Værkgeseller.
Der gives detaljerede Bestemmelser for, hvordan Brandmajoren skulde
forholde sig ved Skorstensild og ved Husild. Efter Forhandling med den
Højstkommanderende kunde han ved Klokkeringning give Tegn til, a t
det dobbelte Antal Slukningsmandskab skulde give Møde, eller han
kunde eventuelt — dog først efter Anmeldelse derom til Kongen —
ved Kanonskud give Tegn til, a t den størst mulige Styrke skulde møde
ved Ilden.
Brandmajoren skulde, dog uden utidig Forvovenhed, søge a t vænne
alle Brandfolkene til a t være dristige over for Luerne; men han skulde
sørge for, a t der samtidig blev udvist Forsigtighed over for eventuelle
Nedstyrtninger af Mure og Skorstene. Naar Ilden blev bekæmpet, skulde
han med den Højstkommanderende overveje de nødvendige Nedb ryd
ninger, og disse skulde foretages betids.
Brandmajoren skulde kontrollere og regulere Vandtilførslen og paase,
a t der sparedes paa Vandet, især ved a t passe paa, a t der ikke brugtes
større Sprøjter end absolut nødvendigt. Efter Raadslagning med den
2 2 2