Previous Page  445 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 445 / 702 Next Page
Page Background

Formand. Der var ganske vist Brandtelegraf i Portnerboligen; men da

den ikke gik umiddelbart til Brandstationen, antog Portneren, at et

Bud kunde løbe lige saa hurtigt derhen; desuden kunde han derved

selv fortsætte Slukningsforsøget. Der blev nu af forskellige hentet Vand

fra Haner i Gangen nedenunder, og det blev dels kastet, dels sprøjtet

med en Haandsprøjte ind i Rummet, og det saa ud til, at Ilden i Gulvet

var slukket, medens en Lysning foroven tydede paa, at det brændte i

Loftet. Paa Grund af den kvælende Røg og Damp maatte Vinduer og Døre

aabnes i de tilstødende Værelser; derved fik Høgsbro, der i sit Værelse

(i) havde bemærket en usædvanlig Løben paa Gangen, Underretning

om Branden. Da han kiggede ind i Rummet (a), saa han kun en klar

Flamme i det firkantede Ventilhul ind til Værelset (b ); selve Ventilrøret

af sammenloddede Zinkplader lagde han ikke Mærke til. Rosen mente

senere, at det maatte være faldet ned, fordi Lodningen var smeltet.

Hverken i Værelserne (b) eller (c) saas endnu Ild; men da en Snedker­

svend havde hugget Hul i Bindingsværksvæggen mellem (a) og (c), saa

man, at det brændte stærkt oppe under Loftet.

Der synes ikke at være nogen Tvivl om, at Ilden var opstaaet i Rum­

met (a); men om Aarsagen blev flere Hypoteser opstillet, uden at nogen

afgørende Forklaring blev givet. Ilden udbrød paa det uheldigst mulige

Sted, under den vestlige Ende af Riddersalen, hvis skjulte Hulheder i

Gulv, Vægge og Søjler med stor og dog umærkelig Hastighed forplantede

Ilden baade til Siderne og opad. Brandvæsenet, der ikke kendte disse

Hulheder, troede i længere Tid kun at have en almindelig Husild for sig,

som det kunde bekæmpe med de sædvanlige Midler.

Meldingen kom til Nikolaj Taarn Kl. 41/2, og samtidig med, at de fire an­

dre indenbys Stationer blev alarmeret, begav den vagthavende Assi­

stent Hyller sig med Stationssprøjten, 2 Straalemestre, 10 Mand, Haand­

sprøjte, Redningsstige m. m. til Slottet, hvortil han kom fem Minutter

efter Alarmeringen. Sprøjten blev anbragt i den indre Slotsgaard; der

blev skruet en Slange paa en Brandhane, og sammen med et Par Brand-

mænd, der medførte Haandsprøjten, gik Hyller op i Mezzaninen. Fra

Værelset (c) saa han gennem det huggede Hul Ilden flamme op mod Lof­

tet i (a) som i et Skorstensrør. Han beordrede Fløjens Hovedgashane

428