Previous Page  440 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 440 / 702 Next Page
Page Background

forhindre den første Sammenstimlen, er der vel næppe Udsigt til at faa

dette uheldige Forhold forandret. Naar Sprøjterne, efter at Ilden er

slukket, forlader Brandstedet, ledsages de sædvanlig lige til Stationerne

af en stor Skare hujende og støjende Drenge, syngende den bekendte

Strofe: ,,Hæng i, hæng i, hæng bare i“. Dette kan, om det maaske ikke

tilsigtes, let opfattes som en Forhaanelse af Brandfolkene, der ikke bør

tilstedes; det bidrager i høj Grad til hos Befolkningen at vedligeholde

en skæv Forestilling om Brandvæsenet og dets Virksomhed; det vænner

Folk til den Tanke, at hvor der er Sprøjter, der er Anledning til Sjov, og

der er det tilladt at gøre Sjov, og endelig har i den seneste Tid denne

Sjov og de dermed følgende Gadeoptøjer været den væsentligste Grund

til, at Brandvæsenet ikke kunde faa et Lokale til en Brandstation,

hvortil det i høj Grad trængte. Da der nu altid er en Del Politimandskab

samlet, naar Sprøjterne forlader Brandstedet, skal jeg anmode om, at

der maa blive gjort alvorlige Forsøg paa i Fremtiden at forhindre alle

Gadeoptøjer og den Spektakel, som nu stadig ledsager Sprøjterne paa

deres Vej fra Brandstedet til Vagtstationerne“ 49).

Foranlediget af denne Skrivelse blev der udstedt en Dagsbefaling til

Politibetjentene om at forhindre det Uvæsen, at Sprøjterne til og fra

Brandstedet ,,ofte ledsages af Flokke af hujende og skrigende Drenge“,

og det blev paalagt Betjentene, at de skulde anholde de Personer, der

gjorde sig skyldige i dette Forhold, og indbringe dem til Politistationen.

Det blev ogsaa paalagt den ved Brandstedet kommanderende Politi­

embedsmand at gøre, hvad der kunde gøres, for at forhindre slig

Uorden50).

423