Previous Page  439 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 439 / 702 Next Page
Page Background

der var i det indeværende Aar blevet gjort Forsøg med nye Hjelme, men

han kunde ikke anbefale, at Sprøjtemandskabet fra Ladegaarden fik

samme Paaklædning som de faste Brandfolk; han havde allerede ladet

bestille nye Bluser og havde bestemt, at Anstalten skulde have nye

Hjelme, men af den gamle Model45).

Om Brandvæsenet i Tiden 1870— 1884 skal endnu meddeles et Par

Træk. Branden paa Anker Heegaards Teglbrænderi i April 1872 gav An­

ledning til en Klage fra Politiet over Assistent Bentzon, der skulde have

optraadt ubehersket over for Politiet; en vægtig Undskyldning for hans

Optræden var det dog, at Politiet intet som helst foretog sig for at af­

spærre Brandstedet eller for at holde Orden; Sagen synes at være døet

hen46).

I 1876 fik Brandvæsenet en Øvelsesplads. Det havde hidtil været

uheldigt stillet i saa Henseende; men nu fik det anvist en Plads til fast

Brug paa Vandværkets Grund, og Magistraten bevilgede 3500 Kr. til

Pladsens Indretning47).

I Marts 1879 saa Brandinspektøren sig nødsaget til at paalægge Assi­

stenterne at drage Omsorg for, at Ordonnanserne, der fra Vagten blev

udsendt til Befalingsmændene med Meddelelse om Ildebrande, straks

efter udført Hverv vendte tilbage til Stationen og ikke — saaledes som

det var sket — spildte Tiden med at bringe Underretning om Brandene

til forskellige Forsikringsselskaber. I Maj 1882 udstedte Schønheyder —

ligeledes paa given Foranledning — et Forbud mod, at Sprøjteførere be­

fattede sig med at levere eller reparere Slukningsmateriel til private

Ejendomme, da han fandt et saadant Forhold ganske uforeneligt med

deres Stilling i Brandvæsenet48).

Naar Brandvæsenet rykkede ud til Ildebrand, var det i nogle Aar ens­

betydende med, at der var Sjov i Gaden for Byens Gadedrenge. Tilsidst

blev dette Uvæsen saa slemt, at Brandinspektøren i November 1879

skrev til Politidirektøren:

,,Naar Sprøjterne her i Byen kører til en Ildløs, følger som bekendt

altid en stor Skare Folk med dem, som ved deres Sammenstimlen i høj

Grad besværer de første Slukningsforanstaltninger. Da jeg erkender, at

Politi ikke i første Øjeblik kan være til Stede i tilstrækkeligt Antal til at

422