KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Meyer om dog fremfor alt a t tænke paa Museet, og hele Opmærksom

heden koncentreredes nu ogsaa herpaa. Det skete med overordentlig

Energi, navnlig under Kommandørerne Wildes og Carstensens og E ta ts-

raad Bioms Ledelse, men Overledelsen, som Hr. Meyer skulde have u d

ført, den svigtede. Det bør siges ren t ud, a t Hr. Meyer var confus og

ikke Opgaven voksen. Da han viste sig ude af S tand til a t magte S itua

tionen, traad te behjertede Mænd, som fortjene den varmeste Anerken

delse, til, men selvfølgelig va r det ikke heldigt, a t der fra Begyndelsen

manglede en virkelig Chef“ .24)

Denne Bemærkning gav Anledning til, a t Brandmændene („samtlige

Menige af Kjøbenhavns Brandcorps“) tog til Orde i „Berlingske Tidende“ :

„Da et herværende Blad allerede Dagen efter hin ulykkelige Ildsvaade

paa en efter vort Skjøn aldeles uberettiget Maade opkastede sig til Dom

mer over Brandvæsenets overordnede Ledelse, føle vi Undertegnede,

af hvilke flere have tje n t tyve Aar og derover, os tilskyndet til overfor

vore Medborgere a t udtale en offentlig Tak og Anerkendelse til vor Chef,

Hrr. Capitain Meyer, samt til Enhve r af vore Overordnede, for den rolige,

besindige og dygtige Maade, hvorpaa vi bleve førte under Branden“ .25)

„Dagsavisen“ gjorde sig lystig over Erklæringen og udtalte, a t det

maa tte staa re t slet til med K ap ta jn Meyers Anerkendelse, siden det

havde været nødvendigt for ham a t gaa saa langt ned i Rækken som til

de menige Brandmænd for a t høste Anerkendelse. Det spurgte over

legent, hvorfor Erklæringen ikke va r underskrevet af de Overordnede

ved Korpset, og raadede Kap ta jnen til hellere a t fremskaffe en Erk læ

ring fra de to forannævnte Kommandører. Fra Kommandør Wilde frem

kom der derefter to Artikler i „Dagsavisen“ ; heri fik Bladet langtfra

Medhold i sine Paastande , hvorfor Angrebene paa Meyer hørte op.26)

Fra Meyer selv hørte Offentligheden intet. Grunden til denne Tavs

hed, angav han senere, var den, a t han som Embedsmand under Magi

stra ten ikke havde men t sig berettiget til a t tage Del i en offentlig Drøf

telse af en af hans Tjenestesager; derimod havde han indsendt t je n s t

lig Beretning til Magistraten. Meyer fik iøvrigt senere Lejlighed til me

get indgaaende a t diskutere Slotsbranden med Cheferne for saavel Ber

lins som for Londons Brandvæsen; de havde begge erklæret, a t de selv

456