KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Overenskomst gav „Kjøbenhavns Brandforsikring“ i Februar 1899 Af

kald derpaa mod a t faa et Beløb paa 20.000 Kr. af Staden. Paa Forslag

af Direktionen og det faste Udvalg vedtog Selskabets Repræsentantskab

i November 1900 a t anvende Pengene til Oprettelse af et Legat, hvis

Funda ts fik kgl. Konfirmation den 21. Jun i 1901.

„Kjøbenhavns Brandforsikrings Lega t“ bestyres af Selskabets Direk

tion og Repræsen tantskabsformand , og Renterne af dets Formue an

vendes „til ekstraordinære Belønninger for udvist Dygtighed, Snarraa-

dighed og Mod ved Slukning og Forhindring af Ildebrand“ eller „til

Hjælp og Understøttelse til tilskadekomne ved saadanne Ildebrande

eller til slige forulykkedes efterladte“ . Legatkapitalens 20.000 Kr. har

i Aarene 1903—30 givet omtren t 25.000 Kr. i Renter; men ved Tilskud

fra Selskabet har man i samme Tidsrum kunnet uddele ikke mindre end

552 Legatportioner paa tilsammen 30.525 Kr., foruden a t Legatformuen

er vokset til 23.000 K r .26).

I Aarene efter 1914 kom Lønspørgsmaalet paa Grund af Krigen og den

deraf følgende Dyrtid til a t indtage en altoverskyggende Plads i Over

vejelserne og Forhandlingerne angaaende Brandvæsenet27). Man søgte

her som andensteds a t imødegaa Krigens Vanskeligheder, og den Dyr

tidshjælp, der af Borgerrepræsentationen blev tilstaaet Brandvæsenets

Funktionærer, faldt i Traad med Kommunens Dyrtidsforanstaltninger

til Fordel for dens øvrige Funktionærer.

Den første Dyrtidshjælp blev udbe ta lt Brandmændene i Oktober 1915;

i April og December 1916 blev der a tte r bevilget Dyrtidshjælp, ligesaa

i Marts og November 1917, i Juli og December 1918 ligeledes. Fra 1. Ok

tober 1919 traad te en ny Lønningsvedtægt i Kraft for alle Københavns

Kommunes Tjenestemænd, altsaa ogsaa for Brandvæsenets Funk tio

nærer, og de nye Lønsatser betød en saa kraftig Forhøjelse af Gagerne,

a t den Dyrtidshjælp, der var blevet vedtaget i April og September 1919

blev den sidste Foranstaltning af denne Art for Brandvæsenets Ved

kommende.

Efterhaanden var ogsaa Spørgsmaalet om Ferie og Orlov blevet det

underordnede Mandskab magtpaaliggende. Allerede i 1898 blev der givet

Orlov til Underbefalingsmænd og Menige, gennemsnitlig 3—4 Dage pr.