KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

noget over Kl. 2 om Eftermiddagen, da hele Komplekset i den Grad

var indhyllet i Røg og Damp, a t man var nødsaget til at give Signal til

foreløbig Standsning af Slukningsarbejdet for a t faa lidt Luft.

Da Røgen var drevet noget bort, saa man, at Baghuset var ganske

ødelagt ned til Stueetagen, og a t store Dele af Sidehusene var styrtet

sammen ; men samtidig opdagede man, a t Faren for Ildens videre Ud

bredelse va r overstaaet, saaledes a t en Del af Mandskabet og Materiellet

kunde sendes hjem. Ialt havde Brandvæsenet ved denne Brand præ

steret 900 Mandtimer. Endnu i 13 Døgn vedblev man at holde Brandvagt,

og den 26. Februar, da der herskede en stærk Storm, der væltede Bag

husets Bagfacade, saa den faldt ned og knuste Kælder- og Portoverdæk

ningen, blussede Ilden a tte r meget stærkt op, saa Dampsprøjten fra Adel

gade maa tte tilkaldes. Det lykkedes dog hen paa Eftermiddagen at faa

slukket denne Ild.

Under Branden kom Fuldmægtig Liisberg og 7 Brandmænd til Skade,

men Flertallet af dem kom dog hurtigt til Hægterne igen.

Det kan vist ikke bestrides, a t Brandkorpset i sin Helhed ved denne

den største københavnske Ildebrand siden Slotsbranden i 1884 ydede et

meget anerkendelsesværdigt Arbejde, en Opfattelse, der da ogsaa kom

mer til Orde i den daværende københavnske Presse; nogle Tilløb i en

kelte Blade paa a t udøve Kritik faldt til Jorden. „Kjøbenhavns Brand

forsikring“ udta lte til Meyer „sin taknemmelige Paaskønnelse og fulde

Anerkendelse“ af Brandmandskabets Arbejde, ledsaget af en Gave paa

500 Kr. Ogsaa fra anden Side viste man Brandmandskabet sin Aner

kendelse ved Gaver.

Meyer beny ttede Lejligheden til a tte r a t slaa et Slag for sin Tanke om

ydre Anerkendelsestegn, og denne Gang synes han at være naaet nær

mere til Maalet; den 10. April havde Magistraten tilstillet Brandinspek

tøren sin „Paaskønnelse af den Udholdenhed og Iver, hvormed Brand

væsenets Befalingsmænd og Mandskab arbejdede ofte under meget farlige

Forhold ved denne Ildebrand“ , og den havde bedt ham indsende en

Redegørelse for, under hvilke Omstændigheder nogle Udmærkelsestegn

var blevet uddelt paa Frederiksberg; dette viste Meyer, at Isen nu var

b r u d t 31).

493