KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

hedder det, va r det Regeringens Hensigt „samme tvende højfornødne

Værker med visse Overdirektører og tjenlige Ordinanser a t lade forsyne“ .

De udnævn te Kommissærer skulde derfor saa snart som muligt træde

sammen og tage for sig „alle de Forordninger, som allerede om B rand

væsenet og Lanternerne er udgangne, og ej alene uddrager, men endog

selv betænker og med h inanden overvejer alt, hvis som til en ny og

tjenlig Ordinans over begge disse Værker fornøden kan eragtes“ . B rand

kommissionen blev den 23. Juli s. A. forøget med Overrentemester Peter

B rand t og Raadmand Hans Stampe, ligesom Københavns nye Præsident

Hans Nansen den 6. Oktober 1688 fik Ordre til a t indtræde i den13).

Allerede i Oktober 1687 forelaa Resu lta te t af Kommissionens Arbejde.

Den 18. Oktober udstedte Kristian V en „Interims Brandordning paa

T r y k “ .

Det udtales heri, a t ved Ildsvaader i København en „stor Mængde

af ørkesløse Folk plejer a t omløbe paa Gader og Stræder og snarest

paa de Steder, hvor Ilden er, saa a t de, som til a t redde og Ilden a t

slukke er anordnede, største Hinder og Fortræd tilføjes, foruden a t det

ofte er befundet, a t ib landt slig Mængde af Folk sig ha r indfundet ad

skillige onde og tyvagtige Mennesker, som ikke ha r undset sig for deres i

Ildsnød bestedte Jævnkristne ved den ulykkeligt givne Lejlighed a t

bestjæle“ .

For a t imødegaa disse ubehagelige Foreteelser bestemte den nye B rand

ordning, „a t om nogen Ildsnød, den Gud dog naadeligen afvende, skulde

efter denne Dag her udi Staden paakomme, maa ingen ørkesløse Folk,

Mands- eller Kvindespersoner, enten smaa eller store, paa Gaderne om

løbe, langt mindre sig udi de Gader og Stræder, hvor Ilden kunde være

an tænd t, lade finde. Saa maa og ej heller nogen udi Karosser paa saa-

danne Tider udi Gaderne omkøre for a t hindre de Personer, som til

Ilden a t dæmpe og det dertil hørige Brandredskab, Sprøjter og ande t

a t betjene er beskikkede“ . Politimesteren var ansvarlig for, a t disse

Regler blev overholdt, og „dersom nogen skulde ville sætte sig op imod

ham, skal han have Magt til den straks a t lade anholde og bevare enten

i næste (d. v. s. nærmeste) Vagt eller Stadens Arresthus, a t den siden

tilbørligen kan blive anset og straffet“ . „De, som ib land t dem nogen