KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Varetægt“ , Drukkenskab, Søvnagtighed eller anden Forsømmelse og

Skødesløshed skulde blive foraarsaget nogen Ildsfare eller -skade, skulde

de alt efter Sagens Beskaffenhed ersta tte Skaden, hvis de havde Midler

dertil, eller straffes med Fængsel paa Vand og Brød i en bestemt Tid,

ja, i særlige Tilfælde endog sættes paa Bremerholm for Livstid.

Købmændene skulde pakke deres Oplag af brandfarlige Ting i Fade

eller tildække dem med Flaardækkener, og det blev forbudt Rebslagerne

a t hegle ved Lys. Der blev fastsat et Maximum for den Mængde Krudt,

der maa tte opbevares i Husene (10 Skaalpund), og det skulde anbringes

øverst i Bygningerne; havde man mere, skulde det opbevares i Krudt-

taarnene ; Overtrædelse af denne Bestemmelse blev straffet med en

Bøde til Kvæsthuset paa 1000 Rdlr., foruden a t den ulydige skulde til

tales „som Vores Mandaters Forag tere“ . Skorstenene skulde renses 4

Gange om Aaret, og Skorstensfejernes Eftersyn finde Sted 2 Gange

aarlig; han skulde holde det fornødne Antal Folk, der hver Dag skulde

lade sig se og høre paa Gaden, saa de kunde tilkaldes af Folk, der havde

Brug for dem. Desuden skulde Skorstensfejeren og hans Svende altid

indfinde sig ved Ildebrande.

Hve rt Aar ved Mikkelsdag skulde Brandmesteren i hve rt Kvarter

tillige med nogle Brandsvende se efter, a t Brændselet paa Lofterne ikke

laa for nær ved Skorstenene; ved dette Eftersyn ledsagedes de enten af

nogle af Kvarterets „Oberofficerer“ eller af to Husejere. Brandmestre

og Brandfolk, Branddirektøren, Sprøjtemesteren og hans Folk maa tte

ikke uden særlig Tilladelse være fraværende fra Byen, og de skulde

„stedse sig ædrueligen forholde“ .

Der blev givet almindelige Forsigtighedsregler for Omgang med Ild

og Lys, og Bøder blev fastsat for Overtrædelser. For Uorden ved Lygter

fastsattes: „for hver Horn(rude) derudi fattes eller er i Stykker, skal

gives til Straf ti Skilling Dansk“ , og hvis ingen Lygte fandtes, eller hvis

denne var ubrugelig, var Bøden en Slettedaler. At „smøge Tobak“ i

Stalde, Staldkamre eller andre farlige Steder, hvor der fandtes Foder,

Hø eller andet letantændeligt, kostede 4 Rdlr. Hvis nogen paa forsætlig

Vis foraarsagede Ildsvaade eller gav Anledning dertil, skulde han uden

Naade straffes paa Livet, give de skadelidte Erstatning, hvis han havde