228 / 233
220
vare servile Udgydelser for at svække Kjøbenhavns-
postens Angreb.
»Dagene var i Størrelse, Format og Indhold et
værdigt Sidestykke til den Berlingske, med hvem
den kappedes i ydmyg Smiger for Magthaverne til
Tak for at den »med allernaadigst Tilladelse« for
sendtes med Brevposterne. Den bragte Nyheder fra
By og L an d— Postefterretninger, undertiden i For
bindelse med et politisk Overblik — »literariske«
Meddelelser om Kunst og Æstetik.
Den var altid
blid og kjærlig og i Forbindelse med sin Tvilling
broder »Søndagen« ret velseet af Datidens Kvinder.
En fingeret Ildebrandshistorie fra Kallundborg, som
en Skjelm fik den til at optage, berøvede den no
get af dens Anseelse og gjorde den til Skive for
megen Satire.
»Kjøbenhavnsposten«, redigeret afGrüne, var uden
Modsigelse hin Tids bedst redigerede Dagblad. At
dets Tone undertiden var skarp og bitter, var ikke
uden Berettigelse under Tidens trykkende Forhold,
der æggede til i det Mindste at rasle lidt med de
tunge Lænker, der bandt Pressen og al Frihedsstræ-
ben.
Det var ved sin frejdige Blottelse af alle
Misbrug selv i de højere Kredse en Bædsel for Med
lemmerne af disse, der frygtede mere for »at komme
i Bladet« end for nogen Ting ellers i Himmelen
eller paa Jorden. Naar man ved, hvor faa ledende
Artikler der nutildags findes i vore Dagblade, paa
et enkelt nær, og dernæst betænker, at et Blad som