223 / 233
215
neste, en glædelig Underretning, en tilsendt Gave;
man opsætter det, til man ved Lejlighed træffer
hinanden. Saaledes er ingen Tid ganske fuldkom
men selv med alle sine store Fremskridt. —
Hvad der i hine Tider sparede det kjøbenhavn-
ske Postvæsen stort Besvær — og lettede os Andre
vort daglige Arbejde betydeligt — var, at der den
gang udgaves saa faa Aviser og var saa meget lidt
Avislæseri baade i Hovedstaden og i Provindserne.
Man kan neppe forestille sig nu, hvorledes man da
kunde befinde sig endog ret vel uden daglig at sluge
5—6 Aviser foruden Pjecer og Tidsskrifter.
Det
ved jeg da nok, at jeg kunde ikke trives, ja ikke
sige mig selv at leve, naar jeg ikke om Morgenen
kunde læse det kvikke »Dagblad« og den mere om
fattende »Dagstelegraf«, og siden om Formiddagen
gjennemlobe Dagens Nyheder« for at se, om der
skulde være noget Nyt, som jeg ikke vidste allerede
i Aftes. Og hvorledes skulde jeg afslutte min Dag
og begive mig trygt til Hvile, om jeg ikke havde
havt min stadige »Berlingske« til min The og det
ihærdige »Fædreland« til min Cigar? Jeg maa dog
have daglig telegrafisk Underretning om Greven af
Chambords Udsigter til at blive guillotineret som
Henrik den Femte, om Gladstones Planer til at af
skaffe Indkomstskatten og til dermed at foregaa vor
Krieger med et godt Exempel, om Bismarcks og
Roons Kappestrid om den kongelige Oldings Gunst,
om Cartbagenas Belejring og Dronning Olgas Kejse