220 / 233
212
des man for 30—40 Aar siden fik sine Breve, sine
Pakker og sine egne Personer befordrede; den ene
ste Løsning paa denne Gaade er nok, at man slet
ikke trængte til at faa saadanne Sager befordrede.
Endnu i 1833 var der kun to Gange om Ugen
Brevpost til Hamborg og til Stæderne i det øvrige
Monarki, med Undtagelse af Helsingør.
Paa Ho
vedruterne var der Pakkepost een Gang om Ugen,
til alle afsides liggende Byer derimod kun hver
fjortende Dag eller hver Maaned; ja, til en lille By
kaldet Lemvig oppe i det nordvestlige Jylland kunde
man kun sende Pakker fire Gange om Aaret!! Til
de fleste Byer paa Sjælland gik der et Par Gange
om Ugen »Dagvogne«; udenfor Sjælland befordredes
man med Pakkeposten paa aabne Holstenskvogne,
hvis Agestole hang i Fjedre. Der befordredes om
trent 2 Millioner Breve aarlig o: eet for hver af
Rigets Indvaanere, — medens man nu kan regne
10 Breve paa hvert Hoved, — og c. 8000 Rejsende
aarlig 1 Det var ingen storartede Forhold. Dog al
lerede i Slutningen af Trediverne skete en Foran
dring til det Bedre: der oprettedes en dobbelt dag
lig Diligencebefordring mellem Kjøbenhavn og Hel
singør, en ugentlig mellem Kjøbenhavn og Nakskov,
Kallundborg, Aalborg og Aarhus, og en dobbelt
ugentlig mellem Kjøbenhavn og Hamborg.
Til
samme Tid udvidedes Postdampskibsfarten og paa
de vigtigste Ruter etableredes fire Brevposter og to
Pakkeposter ugentlig.
Se, dermed var man den