222 / 233
214
alle Afstande, kostede dengang 46 Sk. til Helsingør
og 88 Sk. til Odense. Intet Under derfor, at man
i hine Tider økonomiserede meget stærkt med Af
sendelse af Breve og Pakker, og det var da ogsaa
kun den yderste Nød, der drev En dertil, Man vred
sig som én Orm ved at skulle skrive et Brev og
da endnu mere ved at skulle betale den høje Porto.
Man var derfor heller slet ikke indrettet paa at
skrive Breve.
Kom man endelig mod sin Villie i
den store Nød, sendte man Bud til Urtekræmme
ren efter et Ark Bikubepapir, som man delte og
foldede sammen i Kvartformat; man gned Rusten
af Husets ensomme Staalpen eller tilsnittede Gaase-
fjederen, fortyndede det tykke Blæk med lidt Vand,
nedskrev sine Tanker og forseglede det sammenlagte
Brev med en Oblat eller med Lak.
De utallige
Gjenstande, der nu ‘udfordres til et Skrivebord, som
Brevpapir med og uden Navnechiffer og Krone,
Konvoluter, Postmærker, Staalpenneæsker, Brevvægt,
Gummiflaske, Svampekop, Pennevidsker o. s. v, vare
ukjendte i hine gode gamle Dage. I denne Hense
ende er der jo skeet en gjennemgribende Forandring,
men iøvrigt findes der dog endnu stedse i vor Tid
kjendelige Spor af en tidligere Tids Ulyst til Brev
skrivning.
Derfor gaaer man jo endnu heller en
hel Mil paa sine Ben end skriver et Par Linier til
en Ven i Byen, derfor undlader jo endnu mangen
En at give Svar paa en Indbydelse til Middag eller
ved nogle faa Ord at sige Tak for en udvist Tje