217 / 233
209
andre Smaafolk kunde sætte deres Smaaskillinger
paa Rente; vi Velhavende havde derimod Intet at
gjøre der, vi kunde let finde Brug for de Smaa-
summer, vi havde, og tænkte aldrig paa at forrente
for et Par Dage vor lille kontante Beholdning. Vi
fløj derfor ikke som Bier daglig ud og ind af Ku
ben i Silkegade, hvor vi jo nu i Tusindevis summe
og brumme om den snevre Indgang til »indtægts
«-
Siden. Ja, hvem skulde have troet i min Ungdom,
at man om nogle faa Aar skulde underkaste sig
allehaande Besværligheder blot for at blive af med
sine overflødige Pengebeholdninger! — Man havde
ogsaa da den gamle ærværdige Børs med den un
derlige stramme Lugt og den store Samling af ku
riøse Butiker med en alfar Vej igjennem, hvor man
uanfægtet af Vejret kunde gaa og beundre Schu-
bothes støvede Bøger og Alverdens andre Rariteter.
Dengang havde vi Alle noget at bestille paa Bør
sen, thi iste.detfor den snevre og fedtede Vej langs
med Kanalen gik vi op ad Rampen, ind igjennem
Hvirveldørene i den store Sal, tværs over denne og
gjennem alle Butikerne til Bygningens anden Ende.
Hvilke uskyldige Tilstande dog! Nu har man nok
andet at bruge Børsen til: i dens ene Ende privat
bankes der jo, i den anden afgjøres vor Skjæbne,
om vi idag have tabt eller vundet ‘/ 4 Procent paa
vore Telegraf- eller Sporvogns- eller Sukker-Aktier,
thi nu have vi jo Alle Aktier, nu spekulere vi jo
Alle! Hvo kan modstaa Lysten til at faa 14% af
14