C HR I S T E N H E N R I K S E N PRAM
sidste nær, angik, saa maae man dog tilstaae, at det er fra dette
Slots Opbygning, at en reenere, ædlere og fornuftigere Smag i
Bygningsvæsenet hos os har sin Oprindelse, og at det er først
siden den Tid, at de, som her bygge, ej længer sammendynge
med uforholdsmæssig Bekostning Mængde af Materiale uden at
skaffe enten Skiønhed eller Beqvemmelighed tilveje. Men det
være hvordan det vil, det stod engang der; Bekostningen var
giort, og alle Udsættelser, hvoraf vel en Deel maatte giøres ved
ethvert Menneskeværk, til Trods var det en prægtig, en kostbar,
ogsaa en virkeligen majestætisk skiøn Kongebolig.
Det var næsten eene de Kunstforstandige, der nøie kiendte
Indretningen, som ei ansaae den omtrendt for uafbrændelig,
især blev den saa anseet af Beboerne. De stærke Muure syntes
at have den Uforgiængelighed. Den syntes Gienstand for Frem
medes Beundring, tildeels for deres Misundelse, da mange af
Europas mægtigste Førster ei have dens Lige. Da vi, Danner-
kongens Undersaatter, elske vor Konge, saa var hans Bolig og
hans Families blevet Mængden a f os kiær paa saadan Maade
som vore Fædres, vore Paarørendes, vore Velgiøreres og Ven
ners Huuse ere os kiære, deres Boliger, fra hvilke vi have nydt
meget godt, og hvor vi forestille os disse, os dyrebare Personer
nyde den Lykke, vi needbede fra Himmelen over dem. V i have
dertil just nu i en Periode, i hvilken alting bidrager til at giøre
os disse lyksalige Følelser meere end nogensinde varme og le
vende. V i føle nu saa meget des haandgribeligere Fordeelen af
at leve under-en Regiering, som sætter sin Ære i Fædrelands-
kiærlighed, da vi see saa mange andre Nationers Ulykke ved at
dette Princip er udelukket a f Regieringssystemet; men endog
denne politiske Egennytte fraregnet kiende vi noksom de Per
soner, som udgiøre Kongefamilien, til at vi ej virkelig person-
[
8 5
]




