91 / 158
C HR I S T E N H E N R I K S E N PRAM
deres Sprøyter og Redskaber. Ogsaa Brandmajoren indfandt sig
snart. Man undersøgte Tilstanden i Mezzaninen ovenover, hvor
man ei endda skal have funden Ild, men megen Røg, som dog
ej endnu giennemstrømmede Gangene. Endnu var Loftet frit
for Ild, ja endog for Røg. Men inde i Prinds Christians Gemak
tog Ilden kiendeligen til. Man udflyttede alt hvad der var, men
dog ikke længere end i nogle a f de nærmeste Værelser, da man
ansaae dem der fuldkommen trygge. Man sprøytede Vand i
Mængde paa Loft og Vægge, men forgiæves. Man aabnede
med Brandhager Loftet, man rev Betrækket paa Væggene til
side, man hug i Panelerne; hvor der saaledes giordes Aabning,
blussede Luen frem og det indenfor værende Træværk saaes
brændt til Ku l eller Gløder.
Hvorfra var denne Brand kommen ? Et Spørgsmaal, som vel
er af liden Nytte, da det rimeligviis aldrig tilfulde kan opløses.
Kun saavidt er det vigtigt, som det vilde være vigtigt at vide,
om der skulle være Mennesker iblandt os, sataniske nok til fri
villigen at have anlagt Ilden, hvilket den paafølgende ulykke
lige Nat var en i det brændende Slot kun altfor giængse Mis
tanke. Den kunde være kommen a f Uforsigtighed med Ild enten
i Værelset eller i et af dem ovenover eller a f en bag Aleoven i
Prinds Christians Sove Gemak i Værelset ud mod Gaarden væ
rende Camin eller Skorsteen, hvilken kunde være brusten og
giennem Sprækken udladet Ild i den Plads mellem Gulvet i
Mezzaninen og Gipsdækket nedenunder, eller den kunde være
frivilligen anlagt. Man har og talt om, at den kunde være a f et
Kakkelovnsrør, der formedelst Mangel paa Rensning var kom
men i Brand og derved havde antændt Rummet mellem Mez
zaninloftet og Gipset i det Værelse nedenunder. Den Mand,
som ved Accord havde paataget sig Slottets Kakkelovnsrørs
[
8 9
]