96 / 158
bandt samme eller endnu større Forbittrelse mod samtlige de
mange Hundrede øvrige Beboere afSlottet,ja mod hele Nationen?
Hvor paa Kloden er alt dette nu mindre sandsynligt end
her, hvor der handles om et Kongehuus og en Nation, som efter
alle virkelige Mærker elske og agte hinanden i saare høi Grad
og som høiligen fortiene det af hinanden ?
Og til hvad Ende skulde denne Dievelsdaad være foretagen ?
Følgen viiste dog, at det hverken var for under Brandens For
virring at røve, myrde eller anstifte Uroe, og hvad andet skulde
kunne være Hensigten? Selv personificeret Ondskab foretager
dog neppe en ødelæggende Handling blot for at ødelægge, lige-
meget hvad og for hvem ? Selv i Krig har man dog noget Paa-
skud for om ej Hensigt med Mordbrand og Ødelæggelse.
Ilden var, da man opdagede den, udbrudt fornemmeligen i
det Rum mellem Gibsdækket i Prinds Christians Sovegemak og
Gulvet ovenover i Mezzaninkamerne. Den var stærkest at
kiende nede i Prindsens Værelser, fordi Gibsdækket var tyndest
og snarest giennembrændt. Den var gaaet ned langs bag ved
Betrækkene paa Væggene; da man fandt den, var den dernede
overalt. Meget snart tog Røgen i forfærdelig Maade til ovenover
i Mezzaninen. Man anbragte Sprøyter allevegne, men derved
fik man og snart Mangel paa Vand, da det hverken var let eller
snart giort at faae Vandet transporteret neden fra op til disse
Høyder, endskiøndt der strax nede fra Arsenalet var sat et Par
hundrede Vandspande foruden Brandspandene i Arbeid. En
svær a f Artilleriets Sprøyter, som man havde faaet op i det
brændende Gemak, bragte man ned i Værelset udenfor den
søndre Indgang til Riddersalen og bragte dens Slange giennem
Vinduet op i Gemakket ovenover; andre Sprøyter i Gangene og
Rummene udenfor. Den store Tøyhuussprøyte var henimod
SEKS Ø J E N V I D N E R
[
9 4
]