101 / 158
C HR I S T E N H E N R I K S E N P RAM
giorde nogen Anstalt for at redde. De fleeste der værende Be
tiente vare roelige i deres Værelser, saavidt de ikke vare hos
deres Herskaber andensteds. A f dem, som ej fra først af vare
paa Værelserne, men snart erfore Farens Storhed, glemte mange
hvad deres eget var for at sørge for Herskaberne og deres Sagers
Redning. H .K . H. Arveprindsessens Cabinetssecretair Malling
havde et Comptoir og der Prindsens [Ka]sse i et Værelse i Mez
zaninen nær ved Ilden. Fuldmægtigen Kleinholdt fik, da Ilden
allerede i den Ende af Gangen var nær ved at glimte frem og
Røgen qvælende, overtalt et Par Karle til med ham selv at
bryde giennem Røgskyen og komme ind i Comptoiret for at
redde. Ei uden Fare for at qvæles eller i det rædsomme Mørke
at forvildes og indsluttes af Branden lykkedes det Hr. Klein
holdt at faae baade Kassen og de vigtigste Regnskaber derfra
nedbragte i H .K .H .s egne Værelser, hvor de formodentligen
dog siden bleve Branden til Bytte. For Kongens Livskytte
Weinschenck, hvis Værelser og vare her, lykkedes det med lige
Møje og Fare at bringe en Deel af de Kongl. Skydegeværer,
som han havde der i Forvaring, bort derfra. Men det meste
deraf, som og hvad der af hans egne Sager blev bierget, blev
ej bragt længer end hen i den lange Mezzanin-Gang ud mod
Slotspladsen, hvor det siden blev Ildens Bytte. A f de andre, der
boede, fik faae eller ingen det mindste reddet. A f de Mezzani
nens Beboere, som vare længere fra Ildens Udbrud, tænkte endnu
saa godt som ingen paa nogen Redning. I Etagen nedenunder der
imod kom Tid efter anden alting i den ængsteligste Forvirring.
Artilleriets Commandeur Oberst Meklenborg var med en
Deel a f Corpsets Officierer tilstede førend Kl. 4 og Vagten
af Arsenalet paa dem nær, der stode paa Post, med samtlige
Haandværkere og andre Arbeidere maatte strax bringe Sprøy-
[ 9 7 ]