107 / 158
CHRI STEN HENR I K SEN PRAM
anhørte dette Tordenbudskab med en Fatning, hvorom den
vanskeligen vil kunne giøre sig noget Begreb, der tænker sig
den uhyre Ødelæggelse, det skrækkelige Tab, den heele For
færdelse, et saadant Budskab forkyndt af Brandmajoren, inde
holdt.
Krondprindsen var selv i Stand til at undersøge, hvormeget
det var grundet. Han havde selv beseet alle de a f Ilden alt
angrebne Steder. Han var selv midt i Røgen og imellem Flam
merne. Han havde selv efter Overlæg med Brandmajoren og
de øvrige Vedkommende anordnet, hvad der kunde anordnes
for at anvende Ulykken; han var selv Vidne til, at det troeligen
blev anvendt, men anvendt forgiæves. Han gik nu selv at for
kynde dette rædselsfulde Budskab for H. M. Kongen og de øv
rige Personer af Kongeslægten. Medens alle andre meere eller
mindre vare henrevne af Rædselen, var ingen i Stand til at
frembringe dette Budskab med den Roelighed som han. Han
overtalede H. M. Kongen til at sætte sig i Sikkerhed, og drage
bort fra den Kongl. Boelig. Han omfavnede sin Gemalinde, og
han med hende deres spæde Datter, som laae i de nylig udslagne
Børnekopper. Han og hans Svoger Hs. Høyførstel. Durchlaucht.
Hertugen a f Sleswig-Holsteen-Augustenborg ledsagede saavel
Hendes Kgl. Høyhed, hans Gemalinde, Kronprindsesse Marie
med den spæde Syge i de moderlige Arme som Hendes Kongl.
Høyhed hans Syster Kronprindsesse Louise Augusta til Vog
nen, og med hinanden forlode disse Prindsesser nu for sidste
Gang Kongeboligen. Hs. M. Enkedronningen, D .D .K .K . H.H.
Arveprinds Frederik og hans Gemalinde med deres Børn maatte
paa samme Tid unddrage sig. Kronprindsen og hans Svoger
bleve endnu tilbage for ogsaa udenfra at betragte Tilstanden.
De havde samtlige, især de, som beboede det Stokværk, hvor
[
103
]