105 / 158
CHRI STEN HENR I K SEN PRAM
Det har været her, at nogle af de omkomne Staldfolk ere blevne
qvalte eller opbrændte. I et af Taarnets Lydhuller fandtes 17
Dage efter Levningerne a f Fem brændte Mennesker; de vare
saaledes fortærede af Luerne, at det ej kunde kiendes, hvo de
havde været. Man sluttede af en Staaltraad, fundet ved nogle
af de tiloversblevne Pandeskaller, at det var Staldkarle paa
hvis Hatte der havde været en Fier med en saadan Staaltraad.
Toe Brandkarle og en Sadelmagerdreng ere og formodentligen
her omkomne. En Arbeidskarl af Brændekielderen ved Navn
Jørgen Knudsen var paa denne Tid i Taarnet. Da Ilden giorde
ham det umueligt at komme ned ad den ordentlige Vei, maatte
han lade sig falde fra et af Lydhullerne need paa Taget; der
gik han deels paa det øverste af Taget, deels i den brede Tag
rende, medens Ilden under ham udbredte sig meere og meere,
og omsider alting var i Brand. Tre til Fire Timer udholdt han
denne gyselige Vandring. Da det gloende Tag, allerede mange
Steder indstyrtet, truede at synke overalt, syntes der for ham
intet andet Valg end enten at bie og sluges a f det brændende
Svælg eller at springe ned derfra. Han var nærved at vælge
dette sidste, da han omsider var bleven seet a f dem, der nede
paa Slotspladsen nu arbeidede paa at redde. Der blev bragt
Stiger op paa det flade Tag a f Corridoren ved Slotskirken.
Disse kunde dog ikke naae fuldt op til ham, men de Brand
karle, som vare gaaede op for at redde ham, maatte fra det
øverste af Stigen søge at tage ham ved Beenene ned fra Kanten
a f Muuren og saaledes have ham løftet ned paa Stigen. Det lyk
kedes. De bragte ham levende ned, men af Røg og Heede og
Angst meget svag og fortumlet. Klokken var da henved Tii.
Det følgende vil vise, hvorvidt det den Gang allerede var kom
met med Branden.